Samfund

Kendt børnevært i åben krig mod ulve-Danmark

Børneværten Sebastian Klein angriber dansk ulve-forskning. Forskningen er helt forkert, fortæller han.

  • Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO
1/2
Næste »

Den kendte danske tv-vært Sebastian Klein er kommet i karambolage med danske ulve-entusiaster.

Han har nemlig sat sig for at påvise, at forskere misinformerer om antallet af ulve i den danske natur.

- Det viser sig, at de 40 ulve, vi har fået af vide, at der var i Danmark, de er der slet ikke alligevel. Der er kun påvist fire ulve, forklarer Sebastian Klein.

Lorte afslørede ulvetal
Dokumenter og forsker-korrespondance, Sebastian Klein har fået aktindsigt i, viser, at antallet af ulve i den danske natur er minimalt i forhold til, hvad der hidtil har været oplyst.

Således er der nærmere tale om en lille håndfuld ulve på dansk jord, end Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet tidligere har oplyst. Sidste sommer oplyste DCE, at der var der tale om 40 ulve på dansk jord. Et tal de senere revurderede til at være omkring 20. Og nu er vi altså helt nede på fire.

Se også: Forskere: Antallet af danske ulve er helt ude i skoven

Det er lorte fundet på skovbunden, der har afsløret antallet af danske ulve. Men de fleste viser sig ifølge Sebastian Kleins dokumenter at være fra ræve.

- DCE har samlet lorte ind fra hele Jylland - i alt over 500 lorte - og fundet ud af, at 148 er fra ulve. 50 af dem har de sendt til Tyskland til eftertjek. Tyskerne siger så, at de fleste er fra ræv, forklarer den tidligere 'Gæt en lort'-vært.

- Blandt de 50 lorte, DCE sendte til Tyskland, var der 36 rævelorte, nogle lorte uden DNA, hvoraf en enkelt var en sten, og nogle hundelorte. Der var kun enkelte ulvelorte imellem.

RB PLUS Sikre ulvefund overgår alle forventninger Videnskab & teknik - 12. mar. 2016 Hør selv: Ulve hyler med forskellige dialekter

Fugle-nørd
Sebastian Klein, der spillede Dr. Pjuskebusk i børneprogrammet Naturpatruljen, har ingen tilknytning til ulveforskningen. Derimod er han lidt af en fugle-nørd, siger han selv.

- Derfor har jeg også en lille forsker-hat på, og derfor mener jeg, at det er foragteligt, at man fremlægger forkert forskning. Det er forargende, at de resultater, der er lagt til grund for dansk ulveforskning, så længe vi har haft ulve, er forkerte, siger han.

Ikke muligt at forveksle
Ekstra Bladet har tidligere fortalt, at forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har kunnet påvise, at der kun findes meget få ulve i Danmark. Netop som Sebastian Klein også fortæller. Deres analyser viser nemlig, at der kun med sikkerhed er ulve-dna i under én enkelt procent af de formodede ulvelorte.

Det har ikke været muligt at få fat i Nationalt Center for Miljø og Energi på en søndag. De skriver imidlertid i en pressemeddelse fra februar, at der er stor forskel på dna fra ulv og ræv, og at deres metode sikrer, at det ikke er muligt at forveksle de to.

'Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er de samme prøver, der er analyseret på Statens Naturhistoriske Museum og DCE ved Aarhus Universitet,' udtaler seniorforsker ved DCE Liselotte Wesley Andersen i pressemeddelelsen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen