Samfund

Kirurgen fjernede Stevens ene testikel: Der var bare et problem

Efter 15 år med voldsomme smerter i sin højre testikel, lagde Steven Hanes sig under kniven. Det endte helt katastrofalt

  • Arkivfoto: Olaf Doering/Alamy/All Over Press
Arkivfoto: Olaf Doering/Alamy/All Over Press

I hele 15 år oplevede Steven Hanes fra Pennsylvania kroniske smerter i sin højre testikel, og i 2013 blev det for meget for ham. Her besluttede han at kontakte en urolog, som anbefalede den 54-årige at få den 'dårlige' testikel fjernet.

Steven tog imod rådet og lod sig operere. Det skulle han dog komme til at fortryde.

Under operationen formåede urologen, Dr. Spencer Long, nemlig at kappe den forkerte kugle. I stedet for at fjerne den smertende højre testikel, bortopererede urologen den raske venstre testikel.

Det skriver Washington Post.

Man kan nok forstå, at Steven Hanes var noget chokeret, da han vågnede efter operationen.

Kæmpestor erstatning
Da chokket havde lagt sig, valgte Steven Hanes at lægge sag an mod urologen. En sag, der netop i sidste uge er blevet afgjort.

Fire år efter den kirurgiske fejl har en jury afgjort, at Steven Hanes skal have 870.000 dollar i erstatning, svarende til lige knap seks millioner danske kroner.

Under retssagen kom det blandt andet frem, at Dr. Spencer Long i journalen havde skrevet, at 'det på et tidspunkt viste sig, at den venstre testikel og streng måske rent faktisk var blevet fjernet i stedet for den højre'.

Hans forklaring indebar blandt andet, at testiklerne skulle have byttet plads under forløbet, men den forklaring gav Steven Hanes' advokat, Braden Lepisto, ikke meget for.

- Lægen gav en forklaring, der hverken anatomisk eller medicinsk gav nogen mening, udtaler advokaten.

Rædselsslagen
Hverken Dr. Spencer Long eller hospitalet, han arbejdede på, J.C. Blair Memorial Hospital, har villet udtale sig yderligere om sagen, men hospitalet forklarer dog, at urologen ikke længere er ansat.

Tilbage står Steven Hanes med seks millioner kroner, men han har stadig mange smerter i sin højre testikel.

Han vil dog ikke have den fjernet, for hvis den bliver fjernet skal have nemlig modtage testosteron-behandling resten af livet.

- Han er rædselsslagen for at prøve nogen som helst form for behandling på grund af det, der skete, forklarer Braden Lepisto.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere