Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund

Klimaforskere: Fossile brændstoffer må halveres hurtigt

Brugen af fossile brændstoffer må bringes ned dobbelt så hurtigt som hidtil antaget, siger forskere.

Skal den globale opvarmning bremses, skal brugen af fossile brændstoffer bringes ned, dobbelt så hurtigt som man tidligere har troet.

Det siger forskere ifølge den britiske avis The Guardian, som henviser til Climate News Network.

- Der er dårlige nyheder fra klimaforskerne til regeringer, energiselskaber, bilister og borgere overalt i verden.

- De 195 lande, som i Paris i december enedes om at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, så temperaturen på jorden maksimalt må stige med 2,0 grader, må skære ned i brugen langt hurtigere, end nogen havde ventet, hedder det.

- Alle hidtidige beregninger af mængden af CO2, som kan sendes op i atmosfæren, inden termometeret begynder at varsle en mulig katastrofe, er alt for generøse, siger Joeri Rogelj, der er forsker ved Det Internationale Institut for Anvendt Systemanalyser i Østrig, siger sammen med europæiske og canadiske kolleger i Nature Climate Change,

I stedet for et tilladeligt udslip på op til 2390 milliarder ton fra 2015 er den største tilladelige mængde på 1240 milliarder ton, hedder det.

Det betyder reelt en nødvendig halvering af fossile brændstoffer, som anvendes i benzintanke, på kulkraftværker og til opvarmning og madlavning med naturgas.

Temperaturerne hen over verdens lande og oceaner var i november 0,97 grader celsius over gennemsnittet for det 20. århundrede.

195 lande skrev på klimatopmødet i Paris i december under på en aftale, der skal træde i kraft i 2020.

Den skal holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau og sigte efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen