Kræver millionbøde til Totalkredit: - Bevist, grov og gentagende vildledning

Torsdag eftermiddag blev det sidste retsmøde i sagen om Totalkredits vildledende markedsføring af fastforrentede lån afsluttet. Anklageren kræver større millionstraf: - Det er bevist og gentagende grov vildledning

Boligejere der i perioden 2012 til 2016 tog et fastforrentet lån i Totalkredit, blev på Totalkredits hjemmeside mødt af et produktark, der lovede sikkerhed og ingen yderligere prisstigninger. Alligevel endte Totalkredit med at hæve prisen på lånet gennem bidragssatsen. Foto: Jens Dresling
Boligejere der i perioden 2012 til 2016 tog et fastforrentet lån i Totalkredit, blev på Totalkredits hjemmeside mødt af et produktark, der lovede sikkerhed og ingen yderligere prisstigninger. Alligevel endte Totalkredit med at hæve prisen på lånet gennem bidragssatsen. Foto: Jens Dresling

Anklager og chefkonsulent ved Forbrugerombudsmanden, Mai Robrahn Hansen, langede torsdag hårdt ud efter Realkreditudbyderen Totalkredit, da de to parter mødtes i retten i København.

Mødet var det sidste i sagen, hvor Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Totalkredit for igennem en fireårig periode at have snydt en gruppe nye kunder med fastforrentede lån til at tro, at udgiften til lånet ikke kunne stige.

Det skete i et såkaldt produktark, hvor Totalkredit beskrev det fastforrentede lån: 'Med en fast rente ved du, hvor høj ydelsen er på dit lån i hele lånets løbetid'.

Se også: Kæmper boligejernes sag: Nu er 'illoyalt' medlem smidt ud efter stort drama

Se også: Presser boligejere til lån med høj risiko

Hvad Totalkredit glemte at nævne i deres produktark var, at der i 'det med småt' stod, at realkreditinstituttet forbeholdt sig retten til at ændre i den såkaldte bidragssats.

Efterfølgende har Totalkredit under stort postyr hævet bidragssatsen.

Millionindtægt
Tilsammen har de 121.000 låntagere, der i perioden optog Totalkredits fastforrentede lån, allerede betalt en merregning på 31,7 millioner kroner på grund af de stigende bidragssatser.

- Vi mener, det er en bevist, grov og gentagende vildledning der er sket fra Totalkredit. Allerede i 2010 meddelte Finanstilsynet realkreditinstitutterne, at den i Totalkredits omtalte måde at bruge ordene på i produktarket er uhensigtsmæssigt.

- Dermed har man været flere år om at rette disse produktark, så de er kommet i overensstemmelse med Finanstilsynets henstillinger. Det er dybt kritisabelt, tordner chefkonsulent ved Forbrugerombudsmanden, Mai Robrahn Hansen, til Ekstra Bladet.

Herfra lyder kravet, at Totalkredit idømmes en klækkelig bøde, der med Forbrugerombudsmandens ord har en 'reel præventiv effekt'.

I realiteten betyder det, at Forbrugerombudsmanden kræver, at Totalkredit idømmes en bøde i millionklassen.

Se også: Socialdemokratiet redder gebyrgribbene

Se også: Nye superlån rammes af kraftige prisstigninger

Kun fire har klaget
Ifølge Politiken, der var tilstede ved gårsdagens retsmøde, nægter Totalkredit sig skyldig i vildledning.

- Det er meget få kunder, som har følt sig kaldet til at inddrage produktarkene i deres klage, sagde advokat Henriette Gernaa fra Gorrisen Federspiel, der forsvarer Totalkredit i går i retten.

Det skete med henvisning til, at kun fire personer ud af de 121.000 låntagere har klaget til Forbrugerombudsmanden over de forhøjede bidragssatser med henvisning til de omtalte produktark.

Svinestreg
Hos foreningen Fair Bidragssats er man ikke ligefrem imponerede over anklagemyndighedens krav mod Totalkredit.

Herfra har sekretær Flemming Trap fulgt sagens retsmøder tæt.

- Hvis man kigger på de berørtes totale lånperiode, der løber over 30 år, kan Totalkredit med de nuværende stigninger i bidragssatsen se frem til at tjene 220 millioner kroner på de berørte kunder. Med en bøde, der formentlig ikke bliver et tocifret millionbeløb, bliver Totalkredit kun straffet med en lille procentdel af det, de ser ud til at tjene på den her finte, siger Flemming Trap til Ekstra Bladet.

Se også: Gebyr-gribbene forgyldes: Malkemaskine, svineri og grådighed

Se også: Bidragsramt boligejer: Det er jo vanvittigt

Han kalder manøvren for en 'svinestreg'.

- Borgernes retssikkerhed er helt til grin. Selv hvis Totalkredit taber, er de ikke forpligtet til at sænke bidragssatserne for de ramte igen. Det vil kræve et civilt søgsmål

- Danmarks største realkreditinstitut snyder sine kunder. Kunder der samtidig ejer Totalkredit. Det er helt vildt, siger Flemming Trap.

Der falder afgørelse i sagen 1. juni. Herefter har parterne knap to uger til at afgøre, om de vil anke afgørelsen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen