Samfund

Kvinder: Her er de tre ting der har afgjort jeres ligestillingskamp

Historiker: Tre ting har været afgørende for ligestilling mellem kønnene i Danmark

  • (Foto: Polfoto/Tobias Selnæs Markussen)
(Foto: Polfoto/Tobias Selnæs Markussen)

I dag er det kvindernes internationale kampdag, hvor man verden over fokuserer på kvinders stilling i verden. Og i vores lille smørklat af verden er vi nået fantastisk langt i forhold til ligestilling mellem kønnene. Men selv om der er mange mennesker i Danmark, som mener, at vi er nået i mål, så fortæller statistikkerne en anden historie, mener forsker og ekspert i ligestillingshistorie Jytte Larsen.

Se også: Er du en hvid hetero-mand, så bør du være feminist

- I det private erhvervsliv, ved professorater, ved løn og ved kønsfordelingen i eksempelvis den offentlige sektor er der stadig meget at gøre. Men man kan også sige, at vi har grund til at være stolte, og at vi har brug for at bruge vores overskud i Danmark i forhold til kvinders forhold andre steder i verden, siger hun til Ekstra Bladet.

Stemmeret, abort og...
Ekstra Bladet har sammen med Jytte Larsen taget et historisk tilbageblik på udviklingen i kvinders rettigheder i løbet af de seneste 100 år, og her er der særligt tre ting, som Jytte Larsen mener, har været helt afgørende.

Det første er kvinders stemmeret, som vi fejrede hundredåret for sidste år. Og så sent om i 2015 fandt forskere frem til, at flere kvinder end mænd benytter sig af stemmeretten.

Se også: 100 år: Kvinder tager magten i stemmeboksen

Og det andet er fri abort, som blev indført i 1973.

- Sæt dig i en kvindes sted. I det øjeblik du kan kontrollere din egen reproduktion, hvornår du får børn og ikke får børn, så bliver du pludselig en helt anden arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Du bliver næsten lige så god som en mand. Du skal forestille dig, at kvinder levede i utrolig lang tid i skræk og rædsel for at blive gravid, og lige pludselig får du kontrol over det. Og det gør, at du pludselig bliver almindelig borger i et samfund. Jeg vil sige, at det er den lov, som har gjort mest for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet, siger Jytte Larsen.

Paradise hotel  2015 SOLO EB Paradise Hotel - 8. mar. 2016 Caroline fra Paradise: Jeg har aldrig hørt om rødstrømperne

Frem til 1866 var der dødsstraf for at afbryde svangerskab, og helt frem til 1930’erne kaldte man abort for ’fosterdrab’. Herefter blev der dog vedtaget en svangerskabslov, som gav lov til adgang til abort under særlige betingelser, som hvis man eksempelvis var blevet voldtaget, eller hvis helbredet var i fare. Abortloven kom i 1939, og her oprettede man samtidigt mødrehjælpen, som var et statsligt råd, bestående af læger og embedsmænd, som afgjorde, om en kvinde havde ret til abort.

Først efter et nyt kvindeoprør i begyndelsen af 1970’erne indførte man fri abort i 1973.

 

Se også: Abortlov fylder 40 år: 750.000 graviditeter afbrudt

... Mænd
Det sidste punkt, som Jytte Larsen vil fremhæve, er mændene. For når kvinderne efterfølgende blev så frisatte, at de i højere grad kunne deltage i samfundslivet, så betød det, at mændene var nødt til at deltage mere i familielivet.

- Det helt store fremskridt er barselsloven i 1986. På sigt har det ført til det nye faderskab, som er afgørende for ligestilling. Mændene fik ophævet, at de ikke længere bare var faderautoriteten, men også en omsorgsperson.

- Og det har jo været en revolution uden lige, selv om det er en selvfølge i dag, siger Jytte Larsen.

kk.gif Sex & samliv - 8. mar. 2016 Kvindernes kampdag: Først ligestilling når indvandrerkvinder går i swingerklub

Tirsdag gik omkring hundrede mennesker gennem Istedgade på Vesterbro i København for at demonstrere imod købesex i anledning af kvindernes internationale kampdag. (Video: Local Eyes).

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen