Ledigheden faldt yderligere et nøk i november

Bruttoledigheden er ifølge Danmarks Statistik nu under 120.000 personer, svarende til 4,5 procent.

Bruttoledigheden har vist faldende tendens de seneste mange måneder, og november blev ingen undtagelse.

Her svandt den sæsonkorrigerede arbejdsløshedskø ifølge Danmarks Statistik med 1100 fuldtidspersoner fra oktober til november. Dermed er bruttoledigheden nede på 119.000, svarende til 4,5 procent.

Det understreger ifølge Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, at finanskrisen er et overstået kapital i dansk økonomi.

- Dagens tal understreger, at Danmark ikke længere er i krise. BNP-væksten er godt nok ikke imponerende, set i forhold til tidligere opsving, men når der ikke er specielt mange tvangsauktioner og arbejdsløse, kan man ikke længere tale om, at der er krise i økonomien.

- Tværtimod viser den stigende beskæftigelse, vi har haft de sidste snart tre år, at vi befinder os i et opsving, og det kommer også til at være billedet for de kommende år, skriver han i en kommentar.

Hos Dansk Erhverv frygter man til gengæld, at de danske virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft, når der nu er endnu færre ledige hænder at tage af.

- Virksomhedernes behov for arbejdskraft vil i 2016 i stigende grad skulle dækkes gennem fastholdelse, udenlandsk arbejdskraft og ved rekruttering af personer, der i dag står uden for arbejdsstyrken.

- Hvis en større andel af arbejdsstyrken skal i job, kræver det reformer, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv i en kommentar.

Bruttoledigheden omfatter dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der enten er uden job eller er aktiverede.

Nettoledigheden udregnes ved at sortere de aktiverede fra, og den var i november 98.200, svarende til 3,7 procent.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Politikere fra Tasiilaq kræver handling
Grønland del af kulturhovedstaden
Vellykket kulturnat i Narsaq
Birna Brjánsdottir var i bilen
Besætningmedlem renset for mistanke om smugling
Advarsel: Falske pengesedler i omløb
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen