Samfund

Liste over MRSA-fri svineproducenter offentliggjort

Da Fødevarestyrelsen i 2014 undersøgte 278 svineproducenter, var 86 besætninger MRSA-fri, viser opgørelse

  • Efter længere tids tovtrækkeri har to journalister nu offentliggjort en liste indeholdende 82 MRSA-fri svineproducenter. (Foto: Colourbox)
Efter længere tids tovtrækkeri har to journalister nu offentliggjort en liste indeholdende 82 MRSA-fri svineproducenter. (Foto: Colourbox)

En opgørelse, som Fødevarestyrelsen lavede i 2014, har hidtil været hemmeligholdt. Efter Højesteret 22. januar krævede listen offentliggjort har to journalister nu lagt den frem.

Listen viser, at Fødevarestyrelsens undersøgelse blandt 278 svineproducenter i 2014 erklærede 86 besætninger MRSA-fri. Fire af de svineproducenter har siden skiftet ejer eller er lukket, hvilket efterlader 82 MRSA-fri svineproducenter fra undersøgelsen.

Det er gårdene og ejerne af de 82 svineproducenter, som de to journalister Nils Mulvad og Kjeld Hansen nu lægger frem.

Se listen her

Svineproducenternes besætninger blev testet negativ for MRSA CC398-bakterien, der normalt er ufarlig for svinene, men som smitter til mennesker, hvor den kan forårsage alvorlige infektioner med risiko for blodforgiftning og dødsfald.

I årene 2012 til 2014 har myndighederne registreret syv dødsfald relateret til MRSA CC398 i Danmark.

Listen er ifølge de to journalister blevet hemmeligholdt af myndighederne efter pres fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Claus Fertin, der er direktør for Seges - et videnscenter under Landbrug & Fødevarer - advarer imod, at listen kan bruges som en deklaration for, hvor man med garanti kan finde MRSA-frie besætninger.

- MRSA CC398 kan smitte mellem svin og mennesker. Derfor kan den bæres fra ejendom til ejendom, uden at nogen kan opdage det, siger til de to journalister.

- Hvis vi havde troet på, at der havde været muligt at bremse smitten, havde vi været villige til at lave en deklaration.

Navnene på de resterende 196 svineproducenter er ikke blevet offentliggjort. Det vides ikke, hvorvidt nogle af dem er lukket eller er blevet fri for MRSA CC398-bakterien siden undersøgelsen i 2014.

FAKTA: Hvad er MRSA CC398?

Fødevarestyrelsen har kontrolleret svinebesætninger for at klarlægge, hvor mange der er ramt af den smittefarlige stafylokok, som er kendt under betegnelsen MRSA CC398.

En netop offentliggjort liste viser, at Fødevarestyrelsens undersøgelse blandt 278 svineproducenter i 2014 erklærede 86 besætninger MRSA-fri.

* MRSA CC398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr - oftest svin - til mennesker.

* MRSA CC398-bakterien er normalt ufarlig for svinene, men den smitter til mennesker, hvor den kan forårsage alvorlige infektioner med risiko for blodforgiftning og dødsfald.

* MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin. Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde.

* I årene 2012 til 2014 har myndighederne registreret syv dødsfald relateret til MRSA CC398 i Danmark.

Kilder: Statens Serum Institut

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Naalakkersuisut blæser til kamp mod korruption
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
For mange hjemløse på gaden
Operasanger på juletur i kysten
Filmrolle skal besættes i Nuuk
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen