Medie: Apple drosler ned for Iphone-produktionen

Ifølge japanske Nikkei forventes det, at Apple skruer 30 procent ned for produktionen af Iphones i 1. kvartal

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)

År efter år siden præsentationen i 2007 har Apple kunnet præsentere stigende salgstal for selskabets flagskib, mobiltelefonen Iphone.

Men kurven kan måske knække i år. Ifølge det japanske finansmedie Nikkei vil Apple skære 30 procent i produktionen af de nye modeller, 6S og 6S Plus, i første kvartal af 2016.

Årsagen er angiveligt, at lagrene er blevet for store på grund af svigtende salg.

Nyheden betød, at Apples aktiekurs faldt 2,5 procent, og dermed har aktien siden april sidste år tabt 25 procent af sin værdi.

- Det er en øjenåbner, som stemmer overens med den svagere efterspørgsel, som Apple har oplevet, efter at 6S-modellen blev lanceret.

- Markedet forventede en reduktion, men størrelsen er lidt bekymrende, siger Daniel Ives, der er analytiker hos FBR Capital Markets, til Reuters.

Apple har ikke kommenteret historien, men to forhold sandsynliggør, at der kan være noget om snakken.

På Foxconn-fabrikken i Henan-provinsen i Kina, hvor en stor del af Iphone-produktionen foregår, har de ansatte angiveligt for første gang i lang tid fået lov at holde fri i dagen omkring det kinesiske nytår, der falder 8. februar i år.

Tidligere er de blevet tilbudt overtidsbetaling for at arbejde igennem i den største kinesiske ferieuge.

Samtidig forlyder det, at Henan-provinsen har udbetalt 82 millioner yuan, svarende til 87 millioner kroner, i ekstraordinær støtte til Foxconn-datterselskaber.

Det kan være et tegn på, at selskaberne har brug for ekstra støtte for at bevare de mange hundrede tusinde arbejdspladser, som Apple er med til at skabe i provinsen.

Nikkei mener at vide, at produktionen vender tilbage til normalen i andet kvartal.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Futsal-landsholdet taber deres sidste kamp
Barnes: Grønland har mistet 7 milliarder
ISS på grønlandske hænder
Kan spare millioner ved at bruge Aarhus Havn
Julemarked i Aasiaat
Castro begravet ved simpel ceremoni
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen