Min selvmordstruede datter var anbragt - nu står hun uden hjælp

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Eva frygter for sin store datters fremtid. Datteren er ’fanget’ mellem to kommuner, hvorfor hun ikke får den hjælp, hun har brug for. Eva frygter endnu et selvmordsforsøg ... Arkivfoto: /ritzau/Niels Hougaard
Eva frygter for sin store datters fremtid. Datteren er ’fanget’ mellem to kommuner, hvorfor hun ikke får den hjælp, hun har brug for. Eva frygter endnu et selvmordsforsøg ... Arkivfoto: /ritzau/Niels Hougaard

Hej Puk

Jeg skriver på vegne af min 23-årige datter, som er uden fast bolig og indtægt.

For et år siden fik hun en kollegielejlighed. Det var meningen, at hun skulle på SU, så hun kunne få 9. klasses-eksamen, som hun på grund af en tidligere tvangsanbringelse aldrig fik gjort færdig.

Men hendes nye hjemkommune fik hende overtalt til at få uddannelseshjælp i stedet for SU, da de mener, hun er for retarderet til at kunne gennemføre en uddannelse. Det skete i samarbejde med kommunen, som hun flytter fra.

Min datter er nu smidt ud af lejligheden, da hun ikke havde råd til både husleje og afdrag på gæld og mad.

Min datter lider til tider af voldsomme angstanfald. Hun har for nylig forsøgt at tage sit eget liv og blev siden indlagt. Hun blev dog hurtigt udskrevet, da fraflytter-kommunen ikke mente, at hospitalet kunne gøre noget for hende.

Min datter er nu i den situation, at hvis hun ikke tager imod det ene tilbud, kommunen har givet, og hvis hun får postadresse hos mig – hendes mor – så kan hun ikke engang søge om uddannelses/kontanthjælp igen.

Men må kommunen overhovedet nægte hende økonomisk hjælp? Min datter er selv kommet med forslag til, hvad der kunne forbedre hendes liv, men det er jo umuligt at komme igennem med noget som helst!

Hun har haft sin adresse i tilflytter-kommunen i et år. Derfor troede vi, at hun hørte til der. Men det er åbenbart fraflytter-kommunen, der bestemmer, hvad der skal ske. Vi er noget forvirrede over dette.

Jeg er bange for, at min datter forsøger selvmord igen, hvis det her fortsætter.

Jeg er selv på ledighedsydelse og har derfor ikke så meget at gøre godt med.

Håber du kan hjælpe i denne fastlåste situation.

Med venlig hilsen Eva C.

 

Kære Eva

Jeg bliver simpelt hen så rasende, når jeg læser dit brev!

Din datter har været tvangsanbragt, og nu søger hun hjem til dig for at få hjælp, men kan ikke få hjælp, da hun opholder sig hos dig! Hun kan heller ikke få hjælp fra kommunen. Hvordan er det, man behandler hende!

Det er desværre ikke en ukendt problematik, at kommunen ’dumper’ tidligere anbragte børn uden at støtte dem ind i voksenlivet. Har hun haft efter-værn indtil det 23. år? Får hun den rette ydelse, herunder aktivitetstillæg? Hvad er hun matchet ud fra, i forbindelse med at hun blev vurderet ’uddannelsesparat’. I mine øjne er hun nærmere ’aktivitetsparat’ og har krav på en mentor.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
 

Dit brev åbner for mange spørgsmål ...

Derudover er det også bare et klassisk kommunesvigt, at lade din datter ’hænge’ imellem to kommuner. Og de stakkels mennesker, der er ramt af de sindssyge regler, forstår ingenting. Det er kun kommunerne selv, der forstår – men det kan din datter jo ikke bruge til noget som helst. Hun har brug for akut hjælp!

Jeg skriver direkte tilbage til dig, da jeg har brug for mange flere svar, hvis jeg skal kunne hjælpe din datter. Hun er tydeligvis blevet totalt svigtet af det system, der har haft ansvaret for hende under anbringelsen.

Det er ikke o.k. at lade din datter sejle på den måde. Jeg skal nok hjælpe jer videre.

Med venlig hilsen Puk

Noter

40 procent af anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve. Det kun gælder seks procent af de ikke-anbragte børn, oplyser SFI.

30 procent af de anbragte børn har – ifølge SFI – taget en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 procent af de ikke-anbragte.

De Anbragtes Vilkår er en forening for nuværende og tidligere anbragte børn og unge. Foreningen kan blandt andet hjælpe dig med dine rettigheder som tidligere anbragt barn, for eksempel i forhold til din sag i kommunen.

deanbragtesvilkar.dk

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen