Mønstereleven Mohamed var målet da studenter blev overfaldet

Det var tradition blandt de unge i Hørgården, der gik over gevind, da en studentervogn blev bombarderet med æg, vandballoner og madolie

02:28
Mohamed fortæller om episoden i klippet. (Foto: Henning Hjorth)

Mohamed El Ar Bagi vidste godt, hvad der ventede, da han sammen med sin klasse kørte på studenterkørsel fredag.

Et stop på turen var hos Mohameds forældre i Hørgården på Amager, og her har drengene fra kvarteret en fast tradition for, at nye studenter 'skal have æg'.

- Det er en tradition, der har været i området i en del år, siger Mohamed El Ar Bagi til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har bragt en video af drengene, der bombarderer de forsvarsløse studenter, og selv om Mohamed langt fra er den første, der sammen med en studenterhuen også får kastet et æg i nakken, erkender han også, at drengene fra området gik over gevind denne gang.

- Det var hektisk, og lige da det foregik og der kom æg flyvende, så tænkte jeg 'ej, det er for meget', men bagefter stod vi og grinede af det.

- Det gik lidt over gevind, for folk fik ødelagt noget fint tøj, men det var altså også sjovt.

01:48
Sådan så det ud, da studentervognen blev overfaldet. (Foto: Privat)

Æg i bærret
Drengene som Ekstra Bladet har talt med i området omkring Hørgården lørdag aften, forklarer at angriberne var små drenge, der bor i området, og at Mohamed var målet.

Fordi han gik op i vognen, udviklede det sig til et skydetelt, hvor alle studenterne pludselig blev mål for æggekasterne.

En klassekammerat har fortalt til Ekstra Bladet, at hendes hue blev smurt ind i æg, og selv om det også skete for Mohamed, så tager han det ikke så tungt.

- Der er æg inde i min hue, men når jeg ser på den, så kan jeg huske huske tilbage på, at jeg har arbejdet hårdt og slidt for mine karakterer, og grine af, at jeg fik et æg i bærret, siger han til Ekstra Bladet.

Mohamed stolt over sin studenterhue. Og så selv om den har æggepletter. Foto. Henning Hjorth
Mohamed stolt over sin studenterhue. Og så selv om den har æggepletter. Foto. Henning Hjorth

Klassens højeste snit
Inde i Mohameds hue er der ud over pletter fra angrebet i fredags også et stort fedt 10-tal, som han fik i sin sidste eksamen.

Han fik klassens højeste snit på 10,3 og han ville ønske, at medierne i stedet var interesserede i sådanne historier i stedet for at fokusere på alt de negative, der sker i området omkring Hørgården på Amager, for det påvirkede også hans klassekammerater, da de skulle på besøg til studenterkørslen.

- Bare da vi skulle ind i min gård, var folk utrygge, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er klart, at dem som ikke har været vant til det, folk der kommer fra akademikerhjem, de ser det her som noget vildt, men jeg synes, at det bliver blæst op, på den måde, det bliver fremstillet på.

Politiet var massivt til stede i området omkring Hørgården. Foto: Henning Hjorth
Politiet var massivt til stede i området omkring Hørgården. Foto: Henning Hjorth

Københavns Politi er dog ikke enig i den udlægning, og de har sat ekstra ressourcer ind for at sikre, at der ro og orden i området.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen