Mor til fire kan ikke finde en mand fordi hun er for lækker: Nu bliver hun svinet på nettet

44-årige Dawn Cousins hævder, at hun ligner én på 22. For hende er det en forbandelse, fordi mændene kun går op i hendes udseende

Dawn Cousins fortæller i medierne, at folk ofte tror, hun er søster til sine børn. Foto: Ken McKay/ITV/REX
Dawn Cousins fortæller i medierne, at folk ofte tror, hun er søster til sine børn. Foto: Ken McKay/ITV/REX

44-årige Dawn Cousins fra London har været single siden 2003. Det skyldes ifølge hende selv, at det er helt umuligt at finde en mand, som passer til hendes smag og flotte udseende.

Flere britiske medier, blandt andre Mirror, skrev i sidste uge om den 44-årige mor til fire, som gav sit smukke ydre skylden for, at hun ikke havde held til at finde kærligheden.

- Jeg ligner en, der er halvt så gammel som jeg er, og mændene savler over mig hele tiden, fra 18-årige til oldinge, afslørede moren, som faktisk ville ønske, at hun ikke var så lækker, fordi det ville gøre det nemmere at finde en mand, som ikke er overfladisk.

- Jeg kan ikke date en fed, utiltrækkende, gammel mand, når jeg ser så ung og smuk ud, siger Dawn Cousins, der har fire børn i alderen 17 til 22.

- Fyre over fyrre tager alle sammen på i vægt, og kvinderne har en masse rynker. Jeg har ikke nogen, fortsatte hun, da hun snakkede med The Sun, hvor hun også indrømmede, at hun ofte lyver sig yngre over for potentielle kærester, fordi hun vil skåne dem for det chok, de måske vil få, når de finder ud af, hvor gammel hun i virkeligheden er.

'Ubehagelig narcissist'
Den store opmærksomhed, som Dawn Cousins fik i medierne for sine udtalelser om sit eget udseende og besvær med at finde kærlighed, gjorde, at hun her til morgen var inviteret ind som gæst i det britiske talkshow This Morning, hvor værten Philip Schofield flere gange kæmpede med sin ansigtsmimik for ikke at komme til at grine af sin gæst, og i programmets slutning udbrød han sarkastisk, at det måtte være lidt af en forbandelse at være så smuk, hvilket hun gav ham ret i.

Dawn Cousins var her til morgen gæst i talkshowet This Morning. Foto: Ken McKay/ITV/REX
Dawn Cousins var her til morgen gæst i talkshowet This Morning. Foto: Ken McKay/ITV/REX
 

Live-interviewet med den britiske mor var i dén grad noget, der fik seerne til tasterne ved de sociale medier, som kort efter var rødglødende af kommentarer, der ikke ligefrem delte Dawn Cousins' syn på sig selv. Det skriver Daily Mail.

’Vildledte alfa-kvinde’, lyder det eksempelvis fra en mandlig Twitter-bruger, mens en anden skriver:

’Den kvinde er utrolig. Jeg syntes hun lignede en i midt-fyrrerne, ikke en på det halve af sin alder’

Andre peger på, at Dawn Cousins måske er single, fordi hun er en ’vildledt, ubehagelig narcissist’, og at hun i hvert fald nu vil få problemer med at finde en mand efter sit interview i This Morning.

 

 

 

Hvad synes du - hvor gammel ser Dawn Cousins ud?

Se resultat

Hvad synes du - hvor gammel ser Dawn Cousins ud?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen