Samfund

Nabo til storfamilie fra DR Congo: 16 var for mange

Det nytter ikke at placere seks voksne og ti børn i en villa midt i et parcelhuskvarter uden at give dem massiv hjælp, siger naboparret Inge-Lise og Lauge Madsen

Julien Kalimira Mzee Murhulaer flygtede også fra DR Congo til Danmark. Julien taler seks sprog og har en kandidatgrad, alligevel har han kun haft fast arbejde i seks måneder de sidste 13 år i Danmark. Julien anklager det danske arbejdsmarked for diskrimination. (Video: Tariq Mikkel Kahn / Redigering: Tina Tjørner)
1/3
Næste »

 

Familien Marwazo fra DR Congo nåede at bo i en 260 kvm. stor bolig i Glumsø i Næstved i tre måneder, efter at familien på 16 medlemmer var ankommet til Danmark som kvoteflygtninge 1. april i fjor.

Så havde Næstved Kommune fået nok.

Den flyttede 1. juli familien til en barakby i Næstved, fordi husets ejer Thomas Kristensen og Næstved Kommune var blevet uenige om, hvem der skulle reparere og erstatte de ødelæggelser, som familien tilsyneladende forårsagede under opholdet i Thomas Kristensens udlejningsejendom.

I stedet flyttede Næstved Kommune de 16 congolesere til en barakby i Næstved, og det var sandsynligvis det bedste for alle, hævder naboparret Inge-Lise og Lauge Madsen.

- 16 var måske for mange, siger Inge-Lise Madsen til Ekstra Bladet.

En af flygtningene har på et tidspunkt spurgt Lauge Madsen om, hvad der egentlig var meningen med at holde hund og kat. - Jeg måtte fortælle ham, at vi ikke spiser vores kældeyr i Danmark, siger Lauge Madsen. (Foto: Per Rasmussen) En af flygtningene har på et tidspunkt spurgt Lauge Madsen om, hvad der egentlig var meningen med at holde hund og kat. - Jeg måtte fortælle ham, at vi ikke spiser vores kældeyr i Danmark, siger Lauge Madsen. (Foto: Per Rasmussen)
Helt uden skyld
Men alle er enige om, at det slet ikke er familien Marwazos skyld, at der var store brændemærker på gulvet i køkkenet. Og at gulvet i hele underetagen måtte afhøvles som følge af børnenes vilde brug af de rulleskøjter, som venlige danskere havde givet til dem.

Det var heller ikke deres skyld, at haven blev brugt som losseplads for gamle bleer og andet ragelse, ligesom vandskaden i husets badeværelse er helt naturlig, når man har boet i flygtningelejr i Uganda i tre år, og når man i øvrigt ellers aldrig har levet med el, vand og varme som en naturlig del af ens husførelse.

Også adskillige af husets stikkontakter var ødelagte og var 'brændt af', som husejeren forklarer det over for Ekstra Bladet.

- Hvor skulle de vide fra, hvordan man betjener et komfur? Når man har boet i et telt og under åben himmel, så ved man ikke, hvordan man skal gøre, siger Thomas Kristensen til Ekstra Bladet.

Han har rejst et erstatningskrav over for Næstved Kommune på 110.000 kroner.
Glad for naboskab
Ifølge Inge-Lise og Lauge Madsen var det ellers både festligt og rart at få den store familie som nabo.

- De smilede altid og var glade. Man kunne fornemme på dem, at de gerne ville. For eksempel kom en af kvinderne en dag forbi, mens jeg skældte ud på vores hund og sagde 'det må du ikke Molly'. 'Det må du ikke Molly', sagde kvinden siden til mig på dansk. Det grinede vi lidt af, siger Lauge Madsen, som aldrig har kunnet tale med sine tidligere naboer.

Flygtninge Dansk politik - 24. jan. 2016 Ekspert: Flygtninge parkeret i sofaen i årevis

De talte nemlig alene swahili og fransk.

- Og så havde de sådan nogle flotte dragter. De var jo kristne. Og tog i kirke i det mest farvestrålende tøj. Det var festligt. Så vinkede vi til dem. Og de vinkede tilbage, siger Inge-Lise Madsen.

Det er Inge-Lise og Lauge Madsens opfattelse, at familien aldrig lærte at lave mad på den måde, som vi gør i Danmark. I stedet for at stå ved komfuret og køkkenbordet, så foretrak familiens kvinder at trække madlavningen ned på gulvet.

Det vidner nogle af de billeder også om, som Thomas Kristensen har taget for at dokumentere skader på egetræs-køkkenborde og trægulv. Der er store sorte, ovale brændemærker på gulvet.

Villaen i Glumsø er på 260 kvm. og er faktisk en af Glumsøs mest prestigiøse. Det er en tidligere lægebolig. (Foto: Per Rasmussen) Villaen i Glumsø er på 260 kvm. og er faktisk en af Glumsøs mest prestigiøse. Det er en tidligere lægebolig. (Foto: Per Rasmussen)
- Mit indtryk var, at de havde lagt en jernplade ud på gulvet på cirka en kvadratmeter. Og så har de brændt bål på det. De forstod ikke at tænde og slukke for komfuret, siger Lauge Madsen.

Thomas Kristensen er imidlertid ikke lige så sikker. Han har nemlig ikke konstateret sodskader i køkkenet.

- Men jeg tror, at de har sat store gryder, potter og pander direkte på gulvet og på køkkenbordet. Der er mange mærker. Køkkenbordet, der er massiv eg, er blevet helt skævvredet af varmepåvirkningen. Det har også måttet udskiftes, siger han til Ekstra Bladet.

Kan ikke huske opholdet
Selv siger Josephine Marwazo, der er mor til to af børnene, til Ekstra Bladet, at tiden i huset i Glumsø ligger langt tilbage, og at hun slet ikke kan huske, hvordan det var. Alt i alt giver hun udtryk for, at hun har været glad for modtagelsen i Danmark. Også selv om den kan have føltes noget kaotisk med først tre måneder i en villa og senere fem måneder i værelser i en nyopført barakby i Næstved.

Ekstra Bladet var imidlertid på besøg hos familien i juni. Og dengang fortalte Josephine Marwazos niece, Deborah, om, at et enkelt toilet ikke var nok til de mange. Børnene var indimellem blevet nødt til at besørge i haven.

- Hvad siger naboerne mon ikke, sagde Deborah dengang.

Se også: Flygtningebørn må besørge i haven

Først forleden blev familien delt op i tre og har fået anvist hver sin lejlighed i Næstved og Glumsø.

Laver stadig mad på gulvet
Ekstra Bladet var lørdag på besøg i Josephine Marwazos lejlighed i Glumsø. Her bor hun sammen med sin mor og sine to døtre.

- Jeg er meget, meget glad, siger hun til Ekstra Bladet.

Familien var i færd med at tilberede mad. En gryde stod og kogte på komfuret. Og børnenes bedstemor sad i skrædderstilling på gulvet tilberedte mad i en skål.

Hvis det skal lykkes for samfundet at integrere de mange tusinde kvoteflygtninge, som Danmark modtager hvert år, så mener naboægteparret Madsen, at vi alle skal gøre en ekstra indsats.

- Selvfølgelig skal de være her, men vi skal passe på, vi ikke bliver for mange. Så glemmer vi helt at tage os af dem, der kommer og skal have hjælp til alt, fordi de ikke ved bedre, siger Inge-Lise Madsen.

- Men det bestemmer vi jo ikke fru Madsen, lyder det fra Lauge Madsen.

Se også: Vi gør ikke forskel på hvem vi svigter

Integrationschef: En udfordring
Integrationschef i Næstved Kommune, Rebecca Helquist, fortæller til Ekstra Bladet, at Næstved Kommune har en stor udfordring i at finde egnede boliger til både kvoteflygtninge og andre flygtninge, som staten pålægger Næstved Kommune at tage imod. Sidste år efterlyste kommunen husejere, som mente at kunne tilbyde bolig på lejevilkår. Og det var det, som Thomas Kristensen egentlig i bedste mening gik ind i.

De voksne går stadig i sprogskole, mens børnene i familien Marwazo går i en særlig integrationsklasse i Næstved. Ingen af de voksne har endnu fundet et job. (Foto: Per Rasmussen) De voksne går stadig i sprogskole, mens børnene i familien Marwazo går i en særlig integrationsklasse i Næstved. Ingen af de voksne har endnu fundet et job. (Foto: Per Rasmussen)
Næstved Kommune har også udfordringer med at hjælpe de nye flygtninge til at falde til. Der er ansat konsulenter, og der er mange frivillige foreninger, som hjælper til. Alligevel er det ikke altid nok, oplyser Rebecca Helquist, som også fortæller, at to komfurer indtil videre har måttet udskiftes.

- Der er et generelt problem med komfurer, hvor folk simpelthen ikke ved, hvordan de skal betjenes, siger hun til Ekstra Bladet.

Thomas Kristensen er imidlertid færdig med at leje ud til Næstved Kommune.

Flygtninge familie EKSTRA Politik Langt fra frikadelle-fællesskabet: Så svært er det at blive integreret

- Jeg så gerne, at kommunen stillede garanti for at tage sig af vedligeholdelsen af boligen under deres ophold. Men det ønskede kommunen ikke, siger Thomas Kristensen.

Sagen om erstatningen på 110.000 kroner er sendt i retten til vurdering.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen