Samfund

Noget-for-noget? V-formand får vindmøller efter frikadelle-krig

Aftalen om svinekød i Randers betyder nu, at formanden for den lokale Venstre-vælgerforening får omstridt vindmøllepark

  • (Fotocollage: Janus Engel/Jens Dresling)
(Fotocollage: Janus Engel/Jens Dresling)

Randers kom i starten af ugen på verdenskortet, da byrådspolitikere fra Dansk Folkeparti med stemmer fra Venstre fik stemt igennem, at svinekød fremover skal være en fast del af madplanen i kommunens institutioner på lige fod med andre fødevarer.

Det sker ifølge de lokale politikere for 'at sikre dansk madkultur'.

Aftalen blev indgået som led i et politisk forlig, hvor DF til gen

gæld for at vinde frikadelle-krigen, har bundet sig til at lægge stemmer til et Venstre-forslag om en vindmøllepark i Binderup.

Tirsdag debatterede medlemmerne af byrådet i Randers Christian Brøns (V) og Jens Laursen fra Beboerlisten, om svinekøds-affæren kommmer til at skabe parallelsamfund

Venstre-formand tættere på vindmøller
I forbindelse med det nuværende vindmølle-forslag, skal fem møller på en højde op til 130 meter opstilles i parken, der efter svineaftalen med stor sandsynlighed vil blive stemt igennem i byrådssalen af de to partier.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at lokalformanden i Venstres vælgerforening i Nørhald-Havndal, Bernt Villadsen, er blandt de tre bygherrer, der igennem flere måneder har kæmpet for at få vindmølleparken opstillet.

Se også: Kommune tvinger svinekød på menuen: Nu kan du chatte med politikerne

Se også: Mindretal om svinekøds-direktiv: Der har aldrig været et problem

Det fremgår af dokumenter fra kommunens Miljø- og Teknikudvalg.

Lokalformanden sidder ikke i byrådet, men har direkte indflydelse på, hvilke Venstre-folk der opstilles ved kommunal og folketingsvalg.

S-tordner: Ligner Esben Lunde-sag
Blandt socialdemokraterne i Randers Byråd er man målløse over svine- for vindmølleaftalen mellem DF og Venstre.

- Det minder mest af alt om en ny Esben Lunde-sag. Her tilsidesatte man også den demokratiske proces for at tilgodese Lundes familie. Det ligner også, at det gør sig gældende her, tordner byrådsmedlem for socialdemokraterne Mikael Mouritsen mod beslutningen.

Skærmbillede 2016-01-19 kl. 11.48.51.png Dansk politik - 19. jan. 2016 Frikadelle-krig: Derfor SKAL børnehaven servere svinekød

Se også: Utilfreds med kommunens frikadeller: Så tag madpakke med

Allerede i juni 2015 var vindmøllerne til afstemning i byrådet. Her stemte DF nej. Det samme gjorde knap halvdelen af Venstres-byrådsmedlemmer og planen blev forkastet.

I den nye plan, der nu er blevet centrum for frikadelle-krigen, er parken reduceret med to møller, ligesom møllernes størrelse er blevet reduceret.

De første skridt til den nye vindmøllepark blev taget i går, da Dansk Folkeparti og Venstres medlemmer i Miljø- og Teknikudvalget stemte spørgsmålet om vindmølleparken videre til byrådet.

- Det virker som om, at både Venstre og Dansk Folkeparti er villige til at tilsidesætte egne værdier for at få lokalformandens vindmølle-projekt gennemført, siger Mikael Mouritsen, der mener, at sagen stinker langt væk af vennetjeneste.

Vennetjenester ulovlige
Netop spørgsmålet om, hvorvidt Venstre-folkene i byrådet agerer ud fra egne politiske overbevisninger eller for at hjælpe Venstre-lokalformanden, er ifølge kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, afgørende for, hvorvidt der sker brud på forvaltningsloven.

- Lokalformanden må gøre, hvad han kan for at opnå maksimal indflydelse og få gennemført den politik, han ønsker. Men politikerne i byrådet må ikke lade sig styre af vennetjenester. Det er et grundproblem i kommunalpolitik, at det stort set er umuligt ikke at træffe beslutninger, der direkte påvirker personer man kender, og derfor skal kommunalpolitikerne være forsigtige, forklarer Roger Buch.

Se også: Frikadelle-gyser i kommune: Tvinger institutioner til at servere svinekød

Løkke indfører midlertidig grænsekontrol Dansk politik - 12. jan. 2016 Afslørende optagelse: Hør Støjbergs skinke-løgn

Netop af den grund er det også utroligt svært at afgøre, hvornår der er tale om vennetjenester, men Roger Buch understreger:

- Hvis Venstre-politikere har vist, at lokalformanden var en af bygherrerne bag projektet, bør de have tænkt sig grundigt om, og været sikre på at deres beslutning ikke var påvirket af hensyn til partifællen, men alene byggede på saglige hensyn siger Roger Buch.

Lokalformand: Jeg har ikke tid, jeg skal på ski

Lokalformand for Venstres vælgerforening i Nørhald-Havndal, Bernt Villadsen, er ikke meget for at snakke om svine-forliget, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen:

- Jeg bakker naturligvis Venstre og borgmesteren op i sagen, men ud over det, har jeg slet ikke noget at tilføje til det. Jeg har ikke mere at tilføje til det. Du må gerne spørge på fire forskellige andre måder, men svaret er det samme, lyder det fra Bernt Villadsen.

- Har du været i kontakt med Venstres byrådskandidater om sagen?

- Næ. Jeg har ikke noget at sige til det. Det synes jeg, du skal spørge borgmesteren om.

- Jeg kan forstå du har en interesse i de her vindmøller, som bygherre.

- Kan du nu have en god weekend, så vil jeg gøre det samme. Jeg skal hjem at pakke, jeg skal hjem på skiferie. Hvornår skal du på ski?

- Nej, desværre. Jeg skal arbejde. Kan du forstå, der bliver rynket på næsen over, at Venstre nu indgår en aftale, hvor du som lokalformand kan få lov at stille en gruppe omstridte møller op?

- Det må du få nogle andre til at dumme sig i. Kan du have en god dag, siger Bernt Villadsen og afslutter samtalen.

Venstre: Vi afviste Binderup-parken første gang
Hos Venstres gruppeformand i Randers Byråd, Anders Buhl-Christensen, afviser man fuldstændig, at lokalformandens rolle i opførelsen af vindmølleparken har haft indflydelse på afgørelsen af frikadellekrigen.

- Den aftale, hvor de her ting indgår i, er en stor aftale, som vi lavede i forbindelse med omkonstitueringen af Randers Byråd i foråret. Aftalen indeholder 66 punkter, som vi vil arbejde hen imod i den kommende byrådsperiode. Her indgår punkterne om frikadeller og vindmøller. Det er en aftale, vi har forhandlet på plads med Dansk Folkeparti og indeholder derfor en række kompromiser, forklarer gruppeformanden.

- Sidste gang i stemte om vindmølleparken, var der flere Venstre-folk, der stemte imod og forslaget faldt. Hvorfor er vindmøllerne blevet så vigtige nu?

- Vindmøller har hele tiden været vigtige for os. Men vindmøllerne der i første omgang skulle opføres i Binderup var for høje og generede naboerne. Nu har man i den nye plan reduceret mængde og højden på dem, og derfor forventer vi en strammere partidiciplin næste gang, der skal stemmes.

- Har det noget at gøre med, at lokalformanden for vælgerforeningen i Nørhald-Havndal er blandt bygherrerne?

- Overhovedet ikke. Det eneste projekt vi har stemt i mod, var projektet i Binderup sidste år. Vi har hele tiden arbejdet ud fra, at vi skulle nedsætte generne for vores borgere, så det har intet med lokalformanden at gøre, fastslår Anders Buhl-Christensen.

Historien om frikadelle-beslutningen ramte flere internationale medier verden over og trak blandt andet overskrifter i hæderkronede The Guardian.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen