Samfund

Norge forlænger landets grænsekontrol igen

Endnu en gang har den norske regering valgt at forlænge grænsekontrollen, der nu løber frem til 14. februar

  • Her ses grænsekontrol ved grænsen ved Storskog nær Kirkenes i Norge. Billedet er fra 16. november sidste år.  (Foto: Cornelius Poppe, NTB scanpix via AP)
Her ses grænsekontrol ved grænsen ved Storskog nær Kirkenes i Norge. Billedet er fra 16. november sidste år. (Foto: Cornelius Poppe, NTB scanpix via AP)

Siden Norge indførte midlertidig grænsekontrol i slutningen af november sidste år, er antallet af asylansøgere til landet faldet betydeligt.

Men der er stadig behov for kontrol ved grænserne for at sikre blandt andet den offentlige orden.

Det oplyser det norske justitsministerium, som på den baggrund fredag har valgt at forlænge grænsekontrollen frem til 14. februar, skriver NTB.

- Kontroltiltaget har en god præventiv effekt, og der er grund til at tro, at mange ikke vil forsøge at rejse til Norge som følge af grænsekontrollen, siger den norske justitsminister, Anders Anundsen, ifølge NTB.

Norge indførte midlertidig grænsekontrol 26. november 2015 som en direkte reaktion på de svenske asylstramninger. Her blev der indført identitetskontrol af samtlige passagerer på færger fra Europa til Norge.

Det er ikke første gang, at Norge forlænger den midlertidige grænsekontrol. Det skete første gang i december.

Hensigten med den øgede grænsekontrol er ifølge Norges statsminister, Erna Solberg, at det skal være lettere at stoppe folk, som ikke har krav på beskyttelse.

Den midlertidige grænsekontrol i Sverige, der blev indført 12. november 2015, gælder indtil videre frem til 8. februar, mens grænsekontrollen i Danmark foreløbigt løber frem til 3. februar.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen