Samfund

Nu vil DF kræve mere svinekød i ny kommune

Dansk Folkeparti og Venstre i Fredensborg Kommune mener ikke, at daginstitutionerne har lyttet til tidligere beslutning fra byrådet

Det var i Randers at 'frikadelle-krigen' startede. Nu er DF i flere kommuner begyndt at kræve svinekød på menuen. (Foto: EB TV)
1/2
Næste »

Det har givet genlyd i store dele af verden, at Randers Kommune tidligere på ugen besluttede, at svinekød skal være en fast del af madplanen i institutionerne i kommunen.

Se også: Frikadelle-gyser i kommune: Tvinger institutioner til at servere svinekød

Det skete som følge af et politisk flertal i byrådet bestående af medlemmer fra Dansk Folkeparti og Venstre.

Og nu vil netop de to partier også have lavet en ændring i institutionernes mad i Fredensborg Kommune. Det oplyser repræsentanter for partierne i en pressemeddelelse.

Forslaget kommer på baggrund af, at institutionerne ifølge Dansk Folkepartis Flemming Rømer ikke har fulgt intentionen med en beslutning, der blev taget i byrådet 24. juni 2014.

Julemad fra Den Danske Kro Samfund - 20. jan. 2016 Dansk frikadelle-krig rammer England

Formuleringen fra dengang hed: 'Ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Fredensborg Kommunes institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal opfattes som et supplement til - ikke erstatning for - dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter'.

Se også: SF'er i svinekrig: Vil bakke op om frikadelle-oprør

Kopi af Randers
Den formulering vil Dansk Folkeparti og Venstre nu have ændret.

- Det er stort set en kopi af det i Randers. Og grunden til, vi har gjort det er, at man rundt på institutionerne har været lidt for kreative. Blandt andet har der været en skole, hvor det fremgik af listen, at de havde stegt flæsk med persillesovs. Og det lyder jo som en god dansk ret, lige indtil man finder ud af, at de faktisk har lavet det med kalkunbacon til alle, og ikke kun som supplement, siger Flemming Rømer til Ekstra Bladet.

- Det er ikke sådan så vi vil tvinge frikadeller ned i hovedet på alle. Dem der gerne vil have svinekød skal have mulighed for at få det, og dem, der ikke vil have det, skal selvfølgelig ikke tvinges til det, det er klart, siger han.

Se også: V-mand afgjorde frikadellekrig: Stemte ja, selvom han var imod

Han vil derfor have kommunens formulering ændret, så det fremover hedder sig, at 'de kommunale institutioner, der tilbyder madordninger, sikrer, at dansk madkultur er en central del af tilbuddet samtidig med, at der gives mulighed for at efterkomme brugernes ønsker'.

- Men det, at dansk madkultur er en central del, betyder vel ikke, at man ikke kan servere kalkunbacon med persillesovs?

- Nej, og hvis folk ikke vil spise svinekød er det også fint nok, det skal bare ikke være sådan, at folk, der vil have svinekød, ikke kan få det, fordi de andre ikke må spise det. Det er det, der er det centrale ved det, siger han.

- Det er vel ikke sådan, at børn tager skade af ikke at få svinekød i dagsinstitutionen?

- Nej, slet ikke, men altså, når byrådet har besluttet, at fremmede retter skal være et supplement til og ikke stå i stedet for danske retter, så mener vi, at det er en kraftig omgåelse af den beslutning, vi har truffet. For det første så er stegt flæsk med flæsk og ikke bacon. Og for det andet er det med svin. Så det er i orden, man laver et supplement til svinekød, det er klart, men det er ikke sådan, at alle skal tvinges til at spise noget andet, fordi der er nogen, der ikke vil spise svinekød, siger Flemming Rømer.

Skærmbillede 2016-01-19 kl. 11.48.51.png Dansk politik - 19. jan. 2016 Frikadelle-krig: Derfor SKAL børnehaven servere svinekød

Det nationale middagsmåltid kåres 20. november Dansk politik - 19. jan. 2016 Her kræver DF også frikadeller på menuen

Splittede partier
Flemming Rømer håber nu, at byrådet i Fredensborg vil stemme for forslaget. Situationen i Fredensborg Kommune er dog lidt anderledes end i Randers, idet der i Fredensborg er en socialdemokratisk borgmester, og dermed kan Venstre og Dansk Folkeparti ikke skabe flertal alene.

Ved beslutningen om den tidligere formulering i kommunen stemte 17 medlemmer af byrådet for, mens ni stemte imod. Flere partier var dog internt splittede om beslutningen, hvor modstanderne mente, at der ikke var noget problem. Det mente - og mener - Dansk Folkeparti dog altså, at der var og fortsat er.

Se også: Mindretal om svinekøds-direktiv: Der har aldrig været et problem

Det nye forslag skal efter alt at dømme behandles i byrådet 29. februar, da det formentlig er kommet for sent til at blive taget med på byrådets næste møde på mandag.

Stemte imod sidst: Helt ligegyldigt
Socialdemokraten Ergin Øzer var en af dem, der i juni 2014 stemte imod forslaget.

Han har også i sinde at stemme imod denne gang, men selvom flertallet af hans partimedlemmer stemte for sidst, vil han ikke lægge en masse energi i at få nedstemt det nye forslag.

- For mig er det her en eller anden ligegyldighed. Det er ren symbolpolitik. Hvis det nu havde været en vigtig sag om budget eller lignende, så skulle vi selvfølgelig stå sammen som parti. Forslaget er fredeligt nok i sig selv, men jeg synes bare ikke, at vi som politikere skal blande os i, hvad der bliver serveret i de enkelte institutioner, siger han til Ekstra Bladet.

Han synes dog, at det er lidt af en glidebane at tage sådanne ting op i byrådet.

- Når vi begynder på sådan noget her, så åbner vi også op for nogle andre udfordringer. For hvornår kommer der så også krav til andre madvarer for institutioner?

- Der skal selvfølgelig være tilbud for alle, så det er ikke noget, vi skal begrænse, men det må være op til bestyrelsen eller lederen i institutionen at tage stilling til, siger Ergin Øzer.

Er det en god ide at gøre svinekød til en fast del af madplanen i offentlige institutioner?

Se resultat

Er det en god ide at gøre svinekød til en fast del af madplanen i offentlige institutioner?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Forslaget fra Venstre og Dansk Folkeparti

Venstre og Dansk Folkeparti i Fredensborg har foreslået følgende:

-at kommunale institutioner med madordninger sikrer dansk madkultur som en central del af tilbuddet – herunder serverer svinekød på lige fod med andre madvarer.

-at alle sikres en sund og varieret kost hvor ingen tvinges til at spise noget der strider mod ens holdning eller religion.

-at institutionerne sikrer fleksibilitet som tager de nødvendige hensyn til allergikere, religion, diabetes m.v.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen