Nye optagelser dokumenterer sharia-råd i Danmark

TV2 viser i nye tv-klip, at sharia-råd i Fredens Moske i Aarhus afgør skilsmissesager

  • (TV2)
(TV2)

- Imamen har fældet sin dom. Tag nu tilbage, som om intet af det her var sket. Snak ikke om fortiden.

Sådan siger imamen Nasser Qasimi til TV2's muldvarp Fatma i nye klip fra det næste afsnit af TV2-dokumentarserien 'Moskeerne bag sløret'.

Dermed dokumenterer tv-stationen, at sharia-råd eksisterer i Danmark, og at de blandt andet afgør skilsmissesager.

Se også: Imamer forbyder kvinder at sige nej til sex med ægtemand

Se også: Moské tager afstand fra imams rådgivning i dokumentar

Ret til flere koner
På optagelserne ser man flere imamer tage stilling til muldvarpene 'Mohammed' og 'Fatmas' ægteskabelige problemer.

Blandt andet fortæller 'Fatma', at 'Mohammed' slår hende, at hun derfor ikke længere har lyst til at gå i seng med sin mand, og at han derfor vil have en kone mere.

- Det er vores pligt at sige til dig, at det er tilladt. Det er mandens ret at tage den anden, den tredje og den fjerde kone. Det er helt naturligt, siger imamen Radwan Mansour til parret på optagelserne, hvorefter 'Fatma' meddeler rådet, at hun i så fald vil skilles.

- Du kan ikke kræve skilsmisse på det grundlag. Det er ikke tilladt. Sådan er Sharia.

Rådet anbefaler i stedet parret at glemme fortiden og starte forfra.

- Hvis I ikke kan det, så har I fejlet foran gud, lyder den endelige dom.

Se også: Muslimsk debattør: Kvinders forhold forværres uden borgerlig vielse

TV 2 DOKUMENTAR Samfund - 2. mar. 2016 Efter TV 2-dokumentar: Imamer til hastemøde

TV 2 DOKUMENTAR Samfund - 2. mar. 2016 46147526.jpg

Ustabilt ægteskab
Ifølge TV2 siger imamerne dog også til 'Mohammed', at han bør overveje nøje, om det er det rigtige tidspunkt at tage en kone mere.

Desuden beslutter sharia-rådet, at han ikke længere må slå 'Fatma'.

Tidligere har optagelser fra dokumentaren vist, at imamer har forbudt kvinderne at nægte sin mand sex.

- Du har pligt til at lytte og adlyde din mand. Ægtesengen er et af de steder, der hører ind under pligten til at lytte og adlyde, forklarede imam i Fredens Moske i Aarhus, Radwan Mansour, i andet afsnit.

Efter det er kommet frem søndag, blev der afholdt et hastemøde i Fredens Moske, hvorefter sharia-rådet valgte at opløse sig selv. Det oplyser Rabih Azad-Ahmad (R), som er rådmand for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, til TV2.

- De foreninger, der er her (muslimske foreninger, red.), er kommet frem til, at det er vigtigt at arbejde mod enhver form for parallelsamfund. Det betyder også, at det råd, der har været her i området, det har opløst sig selv af respekt for danske værdier, siger rådmanden.

Tredje afsnit af dokumentaren 'Moskeerne bag sløret' sendes tirsdag aften den 8. marts på TV2.

grimhøj mosken i brabrand ved aarhus 112 - 29. feb. 2016 Nye optagelser fra Grimhøj: Slå børn der ikke beder til gud

Østjyllands Politi undersøger imams jøde-udtalelser 112 - 28. feb. 2016 Medie: Grimhøj-imam underviser muslimer om stening og pisk

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Aktionærer godkender kinesisk opkøb af GME-aktier
Aluu ved ikke hvorfor de blev skrottet
Dorph kræver uvildig undersøgelse af servicekontrakter
Landstræner: Det lærte vi af Nordic Cup
Hvad kan den grønlandske mønt hedde?
Nyhedsmagasin udnævner Donald Trump til årets person
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen