Samfund

Nyt forslag: Benzinskat i EU kan betale for flygtninge

Tysklands finansminister lufter tanker om, at afgift på brændstof kan betale for flygtningekrisen i EU

  • Tyskland foreslår benzinskat som løsning på flygtninge-udgifterne (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
Tyskland foreslår benzinskat som løsning på flygtninge-udgifterne (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)

Wolfgang Schäuble, den tyske finansminister, er klar til at lægge afgifter på brændstof i EU for at få penge til at betale for den igangværende flygtningekrise.

Det siger han til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

- Hvis de nationale budgetter eller EU's budget ikke er store nok, så lad os blive enige om at indføre eksempelvis en afgift på et særligt beløb for hver liter brændstof, siger han.

- På denne måde får vi midlerne til et europæisk svar på flygtningesagen. Bestræbelserne på at finde en løsning på problemet må ikke slå fejl på grund af mangel på midler.

Forslaget om en brændstofafgift har imidlertid mødt modstand inden for hans eget konservative parti, CDU, der ledes af Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Julia Klöckner er partiets næstformand, og hun siger, at sådan et forslag ikke kan forsvares, da det er det samme som at sige til skatteyderne, at det er op til dem at betale regningen for flygtninge.

En erhvervsvenlig fraktion inden for CDU beskylder finansministeren for indirekte at føre kampagne imod at byde flygtninge velkommen.

De tyske socialdemokrater (SPD), som er i med i koalitionsregeringen med CDU, advarer om, at forslaget kan skabe splid ved at spille fraktioner ud mod hinanden.

Videre siger Schäuble til avisen, at de mange sexovergreb i byen Köln nytårsaften, da nordafrikanske og arabiske mænd krænkede mange kvinder seksuelt i nytårstumulten, har øget presset for, at der findes en løsning med "problemet med at kontrollere EU's ydergrænser".

- Det problem må løses på europæisk niveau, siger han og tilføjer:

- Ellers bliver det ikke kun Tyskland, der lider under konsekvenserne, som nogle synes at tro. Vore naboer vil også blive meget ramt, og det samme vil Balkan og hele vejen ned til Grækenland.

Finansministeren mener, at der skal mere fart på arbejdet med at finde løsninger.

- Tingene går for langsomt i Europa.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Aktionærer godkender kinesisk opkøb af GME-aktier
Aluu ved ikke hvorfor de blev skrottet
Dorph kræver uvildig undersøgelse af servicekontrakter
Landstræner: Det lærte vi af Nordic Cup
Hvad kan den grønlandske mønt hedde?
Nyhedsmagasin udnævner Donald Trump til årets person
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen