Samfund

Obama jubler: Atomaftale forhindrer ny krig

Atomaftalen med Iran betegnes af USA's præsident, Barack Obama, som en historisk sejr

  • Den amerikanske præsident er særdeles tilfreds med den nye aftale med Iran (Foto: AP)
Den amerikanske præsident er særdeles tilfreds med den nye aftale med Iran (Foto: AP)

USA's præsident, Barack Obama, er søndag meget tilfreds med, at solidt diplomati kan føre til historiske fremskridt og forhindre nye krige. På et pressemøde i Washington henviser han til atomaftalen med Iran.

- Aftalen betyder, at Iran ikke vil få fingrene i en atombombe, siger Obama, der samtidig har hævet en række sanktioner mod landet.

Præsidenten glæder sig også over, at de amerikansk-iranere, der har været uretfærdigt tilbageholdt i Iran, nu er blevet løsladt og er på vej hjem til USA. Obama siger, at han selv pressede Irans præsident til at løslade de fire.

- Fangeudvekslingen med Iran udtrykker også vores vilje til at engagere os med landet og for at afspejle USA's nationale interesser, siger Obama og tilføjer, at aftalen med Iran sparer USA penge, og at det ikke havde været nogen fordel at trække sagen i langdrag.

- Det har ikke været i USA's interesse ikke at have haft nogen kontakt med Iran i mere end et årti, siger Obama.

Han siger videre, at atomaftalen ikke havde til formål at løse alle USA's konflikter med Iran. Han understreger, at USA vil fortsætte med at håndhæve sanktioner mod Iran, hvad angår landets ballistiske missilprogram.

Præsident Obama gør det også helt klart, at hans holdning er ubøjelig, hvad angår Irans trusler mod Israel og andre lande i regionen.

Han siger videre, at der altid vil være afgrundsdybe forskelle mellem USA og Iran.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen