Samfund

Øv! Så dårligt bliver påskevejret

Påskevejret bliver lidt køligere end normalt. Ugerne før og efter bliver dog solfyldte, forudser DMI

Vi skal ikke regne med det helt flotte påskevejr.

I hvert fald ikke hvis man stoler på DMI’s langtidprognoser. Det fortæller meterolog og specialist på langtidsprognoser hos DMI Martin Lindberg.

-  Det ser lidt køligere ud  end normalt. Der er også en tendens til lidt mere nedbør, end vi er vant til. Der er udsigt til helt tørt i næste uge (ugen op til påske, red.), men i påskeugen skal vi nok regne med lidt mere nedbør end normalt, fortæller meteorologen.

Lavtryk med koldt vejr
Prognosen er baseret på langtidsforudsigelser, som typisk er mere upræcise end de vanlige ugeprognoser. Alligevel kan DMI godt på nuværende tidspunkt se tendenser, som giver et praj om vejret. Det er blandt andet forskellige bevægelser i tryk, som afslører vejrets udvikling.

- Fra sidst i næste uge dannes et lavtryk over nordøsteuropa over Finladn og Rusland, og det betyder, at vi får koldere luft nordfra i starten af påskeugen. Det er så lidt usikkert i hvilket omfang, og hvor koldt det bliver, siger Martin Lindberg.

Efterhånden i påskeugen kommer et lavtryk ind fra vest, som bringer ”ustabilt” vejr med sig. Men der er stadig udsigt til en dag eller to med mere stabilt vejr og en del sol. Men generelt er der tale om beskedne temperaturer på mellem fire og otte grader.

Ugen før påske
På hver side af påskeugen får vi dog mange solrige dag, hvor påskeugen dog desværre bliver en kort pause mellem disse. Og i næste uge (uge 11) kommer solen med temperaturer op til 10 grader.

- Det bliver en meget tør periode. Jeg regner med opholdsvejr fra nu og stort set hele uge 11. Det er et højtryk lige vest for landet, som ligger stille mellem Skotland og Norge. Så vi kan se frem til tørt vejr med svag vind, siger Martin Lindberg.

Der vil nok være en del tåge om morgen- og formiddagstimerne i den kommende uge 11, og det er ikke til at vide, hvornår solen brænder igennem skydækket. Det afhænger temperaturen naturligvis også af, forklarer meterologen.

- I næsten alle dage får vi solen at se, så er det bare et spørgsmål om, hvornår den titter frem.
Bøgetræerne i Hareskoven nord for København, som typisk springer ud omkring påske. (Foto: Niels Hougaard) Bøgetræerne i Hareskoven nord for København, som typisk springer ud omkring påske. (Foto: Niels Hougaard)
Ugen efter påske
På samme måde som før påske lover ugen efter påske også det vejr, vi gerne ville have haft i ugen, hvor mange mennesker har fri.

- Det ser ud til, at vi igen får en højtryksstabilisering og tørt og solrigt vejr i starten af april. Desværre skal vi bare igennem en lidt ustabil og regnfuld periode før, siger Martin Lindberg.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen