Samfund

Over stregen? Tusindvis tilmeldt ’Spark en rødhåret’-dag

Over 4000 har meldt sig til Facebook-eventet ’Spark en rødhåret’. Ekstra Bladet har snakket med den 18-årige mand, som står bag den kontroversielle begivenhed

  • Flere tusinde har meldt sig til at deltage i kontroversielt Facebook-event. 18-årige Patrick, som har oprettet den, forklarer her, hvorfor han har gjort det. (Screenshot fra Facebook)
Flere tusinde har meldt sig til at deltage i kontroversielt Facebook-event. 18-årige Patrick, som har oprettet den, forklarer her, hvorfor han har gjort det. (Screenshot fra Facebook)

4300 er indtil videre tilmeldt et event med navnet ’Spark en rødhåret’, som blev oprettet torsdag aften.

Ekstra Bladet har siden fået flere henvendelser fra danskere, som har anmeldt gruppen for at opfordre til vold.

Blandt andre familiefar Mikkel Stilling, som mildest talt blev forarget, da han opdagede den kontroversielle begivenhed på det sociale medie.

- Jeg var målløs. Jeg har selv en ni-årig rødhåret datter, som heldigvis ikke bliver mobbet. Men jeg synes virkelig, det er forkert at opfordre til vold på den måde. Så forstår jeg da godt, at børn bliver mobbet, hvis det er den tone, der hersker på de sociale medier, siger Mikkel Stilling til Ekstra Bladet.

Se også: Facebook-gruppe: Spark en rødhåret

Han kalder det for en 'skræmmende mangel på god opdragelse', og mener, at det er at gå langt over stregen at oprette et event, hvis eneste formål synes at være, at man skal begå vold mod folk fordi de har en bestemt hårfarve.

Bag eventet står Patrick, en 18-årig gymnasieelev fra Fyn, som Ekstra Bladet har været i kontakt med.

Hvorfor har du oprettet eventet?

- Det har jeg gjort, fordi jeg er ret interesseret i de sociale medier, og hvordan ting kan sprede sig derinde. Så jeg oprettede den, og i dag eksploderede den bare fuldstændig.

Skal det tages seriøst?

- Det er selvfølgelig en joke, men jeg forstår godt, at folk er lidt urolige og tror, det er alvorligt. Men jeg tror ikke, folk behøver at være bange for det.

Er du ikke bange for, at folk tager det som en opfordring til vold?

- Nej, jeg tror godt, folk kan tage joken, for det er jo en generel joke, det her med rødhårede. Det kan man selvfølgelig mene om, hvad man vil, men jeg tror ikke, der er nogen, der faktisk går ud og udøver direkte vold.

Hvorfor skulle det lige handle om rødhårede?

- For nogle år siden så jeg en lignende begivenhed på engelsk, som hed ’Kick a Ginger’. Så kom jeg til at tænke på, at der ikke var en dansk begivenhed, der hed det samme, og så oprettede jeg den.

Er det bare for at provokere folk?

- Ja, det er for at tage pis på folk, der sidder og tror, at alt på nettet er rigtigt. De burde være lidt kritiske overfor det, de læser.

Siden eventet blev oprettet torsdag aften, har det kastet et hav af kommentarer af sig – hovedsageligt fra folk, som er blevet forargede over tiltaget.

’Jeg håber, I har en fandens dårlig smag i munden’, skriver en Facebook-bruger eksempelvis, mens en anden skriver:

’Hva FUCK er det for noget pis at skrive!!! Min dreng på 8 mdr. er rødhåret.. Skal han så os sparkes??????!!!! Den person der har lavet denne side burde søge HJÆLP.’

Gustav pix TV - 5. sep. 2013 Gustav sviner Breinholt: Rødhårede er defekte

Flere brugere skriver i øvrigt, at de har anmeldt eventet til Facebook.

Og selvom 18-årige Patrick har oprettet ’Spark en rødhåret’ som en joke, kan familiefar Mikkel Stilling bestemt ikke se det sjove i det:

- Det er jo direkte til en politianmeldelse. Tænk, hvis der er nogen, der tager det bogstaveligt. Hvis man gerne vil skabe røre, så kan man vel gøre det på en anden måde – uden at skulle opfordre til vold, siger Mikkel Stilling.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Sioux fejrer sejr ved Standing Rock
Omfattende modernisering af butikker er godt i gang
Mange nye singler
Efter depression: EPO hjælper hukommelsen
Se billeder: Hæder til sportsfolk og ildsjæle
Bjørnekød uegnet som grillmad
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen