Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

OVERBLIK: Sådan holder Nykredit valg til repræsentantskabet

Foreningen Nykredit holder valg til repræsentantskabet i Syd- og Sønderjylland tirsdag.

Utilfredse menige medlemmer forsøger tirsdag aften at få fremtidig indflydelse i Nykredit ved at stille op til valg i repræsentantskabet, Nykredits øverste ledelse.

* Foreningen Nykredit ejer langt hovedparten af Nykredit-koncernen, der også tæller Totalkredit.

* Foreningens over 300.000 medlemmer kan alle stille op og stemme til repræsentantskabet, som blandt andet vælger foreningens bestyrelse, godkender Nykredit-koncernens års- og halvårsrapporter og ændringer af vedtægter.

* Hvis man har lån i Nykredit, er man allerede medlem, men hvis man har lån i Totalkredit, skal man melde sig ind i Nykreditforeningen. Det skulle i år være sket før 5. januar for at kunne deltage i valget til repræsentantskabet.

* Fristen for tilmelding er derudover tre uger inden afstemningen.

* Stiller flere kandidater op, end der skal vælges, indrykker bestyrelsen valgannoncer med indkaldelse til valgmøder. Medlemmer stemmer ved at møde personligt op til valgmødet i det pågældende valgområde.

* Repræsentantskabet består af 104 medlemmer fra hele landet. 70 vælges af og blandt foreningens medlemmer. 30 vælges af og blandt obligationsejere, og fire er valgt af og blandt medarbejdere i Nykredit Realkredit.

* Der er kun valg i to ud af syv landsdele om året. Bor man i en af de pågældende landsdele, kan man stille op og stemme. Bliver man valgt ind, sidder man i fire år.

* Hvert medlem af repræsentantskabet modtager årligt et honorar på 22.000 kroner.

Kilder: Foreningennykredit.dk, Politiken og Ritzau.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen