Samfund

Overlæge om hjerneskadede: Man kan diskutere, om de blev reddet til et værdigt liv

Overlæge Benedict Kjærgaard er ikke en almindelig læge. Han går længere end andre for at redde menneskeliv. For langt kan det synes for hans kolleger, der har anklaget ham for usømmelig omgang med lig. - Livet skal have en chance, siger han selv

  • I 31 år var Benedikt Kjærgaard læge ved Flyvevåbnets redningstjeneste. Ved hans afskeds- ceremoni sagde en kollega, at Benedikt Kjærgaards bidrag har været afgørende for, at det danske redningsberedskab i dag er blandt verdens bedste. På billedet flyver han med en gris tilkoblet den mobile hjerte-lungemaskine på en af de utallige træningsture (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)
I 31 år var Benedikt Kjærgaard læge ved Flyvevåbnets redningstjeneste. Ved hans afskeds- ceremoni sagde en kollega, at Benedikt Kjærgaards bidrag har været afgørende for, at det danske redningsberedskab i dag er blandt verdens bedste. På billedet flyver han med en gris tilkoblet den mobile hjerte-lungemaskine på en af de utallige træningsture (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)

I løbet af sekunder skal overlæge Benedict Kjærgaard beslutte, om et liv er værd at redde eller ej.

Hvis han træffer den forkerte beslutning, er det hans ansvar. Benedict Kjærgaard har derfor utallige liv på samvittigheden.

Liv, der blev reddet. Liv, der ikke gjorde. Det er jobbet.

- Der er ingen af de patienter, som jeg eller mit hold har reddet, jeg fortryder, siger Benedict Kjærgaard næsten uden at tøve.

Benedict Kjærgaard blev uddannet i 1980. Han har ofte stået han i situationer, hvor det ikke handlede om, hvorvidt han kunne redde en patients liv eller ej, men hvilket liv han reddede patienten tilbage til.

EKSTRA AALBORG: Interview med overlæge Benedict Kjærgaard EKSTRA Tæt på Redningsmand fra Aalborg Sygehus: Overlæge giver livet tilbage til de døde

Den store frygt er, at overlægen redder en, der skal tilbringe resten af sit liv som en grøntsag.

- Er man hjernedød, så er man i min verden død, siger overlægen.

Når Benedict Kjærgaard og hans udrykningshold kommer ud til en patient, der for eksempel er druknet, så kan de ikke altid gennem deres undersøgelser få klare svar på, hvor store skader kroppen og hjernen allerede har.

- I nogle tilfælde kan vi gennem undersøgelser se, at det ikke nytter at redde personen tilbage til livet, fordi der er for store skader, og så stopper vi. Andre gange har vi ikke et helt klart tegn, og der mener jeg stadig, at vi skal give livet en chance.

Udrykningsholdet på Aalborg Universitetshospital

Omkring 30 gange om året ringer telefonen i lommen på den vagthavende læge på Aalborg Universitetshospitals specielle udrykningshold.

Og så skal de være klar til at rykke ud til hele landet. I løbet af 15-30 minutter skal de sidde i helikopteren.

Telefonen ringer kun, når det almindelige redningspersonale står i en situation, de ikke selv kan klare.

Det kan for eksempel være drukneulykker, hjertestop eller knivstikkerier, hvor der er brug for den ekspertise og det udstyr, som udrykningslægerne har.

Holdet er sammensat af erfarne speciallæger, hvoraf flere af dem har arbejdet i konfliktzoner som Irak og Afghanistan.

Siden 2004, da udrykningsholdet blev sat i funktion, har Benedict Kjærgaard og hans hold været involveret i omkring 300 akutte sager rundt omkring i landet. De har reddet omkring 150.

Ud af de 300 sager, som udrykningsholdet har været involveret i, er der ingen patienter, der er i dag ligger hjælpeløse på et plejehjem.

Der var dog to patienter, som begge blev reddet efter drukneulykker og efterfølgende levede i henholdsvis tre og otte måneder, før de døde. De havde svære hjerneskader.

- I de tilfælde kan man diskutere, om de blev reddet tilbage til et værdigt liv. Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder, at vi reddede dem tilbage til livet, men havde vi vidst, at de ville få det sådan, havde vi ikke gjort det, siger Benedict Kjærgaard.

- Det var synd for familierne, men det er altså den risiko, vi løber, når vi går på kanten af liv og død, tilføjer han.

LÆS MEGET MERE OM BENEDICT KJÆRGAARD OG DEM, HAN HAR REDDET I EKSTRA:

EKSTRA AALBORG: Interview med overlæge Benedict Kjærgaard EKSTRA Tæt på Redningsmand fra Aalborg Sygehus: Overlæge giver livet tilbage til de døde

I nogle tilfælde kan mén ikke undgås, forklarer han. Det kan for eksempel være, hvis der kommer en patient ind på skadestuen, der er meget slemt tilredt efter en færdelsulykke.

- Der kan det jo ikke udelukkes, at deres liv bliver ændret. At det måske ikke er helt så godt bagefter ulykken. Men det betyder jo ikke, at vi skal lade være med at tage imod dem. Det er ikke noget, som jeg går og har det dårligt over bagefter. Det er jeg nødt til at forholde mig lidt kynisk til og sige, at vi gjorde, hvad vi kunne, siger Benedict Kjærgaard.

- Men hvis det nu var sådan, at langt de fleste, som vi reddede, endte som grøntsager på plejehjem, så ville jeg nok begynde at tage det hele op til overvejelse, tilføjer han.

Formand i Det Etiske Råd: Benedict har blik for det menneskelige

Nogle læger har en tendens til at rette blikket stift mod de klager, som deres job kan udløse. De garderer sig 100 procent, før de lader den lægefaglige logik råde og beslutter, om de skal redde patienters liv. Eller lade dem dø.

Det er Jacob Birklers erfaring. Formanden for Det Etiske Råd har mødt overlæge Benedict Kjærgaard og fulgt hans livreddende arbejde. På den baggrund konstaterer den anerkendte lektor, ph.d. i medicinsk etik og forfatter til bogen ’Døden i et professionelt perspektiv’, at netop den fejl begår den erfarne nordjyde IKKE.

– Jeg vil betegne ham som en sindig, men også besindig læge. Han har ud over sine lægefaglige kundskaber blik for de mennesker, han forsøger at hjælpe, og som måske skal leve bagefter eller affinde sig med, at nu stopper deres liv.

– Benedict Kjærgaard lader så at sige uvidenheden komme patienten til gavn. Han er ikke skråsikker, og det er en vigtig egenskab i det arbejde, han udfører, lyder Jacob Birklers karakteristik.

Han understreger selvfølgen i, at der skal være nedskrevne juridiske rammer for lægens praksis og patientens rettigheder. Etikken er sværere at forudskikke.

– Etik er ikke logik. Den giver ikke sig selv. Det er ikke noget, vi kan regne ud. Det er en fortælling, lægen skal pejle sig frem til i situationen. Den værste etiske forseelse er derfor ikke at SE patienten, fordi man ud fra en fastlagt kalkule eller på afstand har dømt en patient ’inde’ eller ’ude’, når man skal beslutte, om der skal gøres et genoplivningsforsøg.

Jacob Birkler er helt med på, at det valg er endnu sværere at foretage, når tiden er dyrebar, og læger som Benedict Kjærgaard kun har sekunder til at overveje, om de bør operere eller ’gøre ingenting på en god måde’.

– De kan ikke gøre sig alle mulige filosofiske overvejelser. Det er der ikke tid til. I den situation optræder de netop etisk ved at udtrykke deres menneskelige egenskaber. Det kræver dannelse og stor erfaring at redde patienter ved at blive ved, når andre læger har givet op. Der har Benedict Kjærgaard så stor basisviden og erfaring, at han ikke famler og reflekterer mere, end godt er. Han kan på stedet gribe situationen og træffe valg.

Det Etiske Råds formand mener, Benedict Kjærgaards og andre lægers job ville være en del lettere, hvis de som før i tiden med sindsro kunne konstatere: ’Der er ikke mere, jeg kan gøre’.

– Det er udfordringen. I dag ER der meget mere, læger kan gøre. Der placeres hele tiden nye redskaber i deres værktøjskasse, og det er både godt og skidt for patienterne. Det gør det stadig sværere at manøvrere. De kan mere, men det er ikke altid givet, at de bør det, man kan.

Jacob Birkler mener, at menneskeheden i højere grad har taget livet og døden i hænderne. For de professionelle kan det ansvar være tungt at bære.

– Det gør, at lægerne må tage ét skridt ad gangen og ydmygt tage ved lære af de fejl, de begår undervejs. Og ikke nok med det – de skal også forstå de fejl, de begår. Resultatet er lægefaglige dyder eller duelighed. Desværre fylder den pointe ikke så meget i sundhedsvæsenet, selv om det efter min mening betyder mere end nogen sinde.

Jacob Birkler mener, den etiske ambition bør rodfæstes bedre i alle lægers arbejde.

– Benedict Kjærgaard er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
For mange hjemløse på gaden
Operasanger på juletur i kysten
Filmrolle skal besættes i Nuuk
USA's præsidentvalg var det mest omtalte på Facebook i 2016
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen