Overlæge om hjerneskadede: Man kan diskutere, om de blev reddet til et værdigt liv

Overlæge Benedict Kjærgaard er ikke en almindelig læge. Han går længere end andre for at redde menneskeliv. For langt kan det synes for hans kolleger, der har anklaget ham for usømmelig omgang med lig. - Livet skal have en chance, siger han selv

I 31 år var Benedikt Kjærgaard læge ved Flyvevåbnets redningstjeneste. Ved hans afskeds- ceremoni sagde en kollega, at Benedikt Kjærgaards bidrag har været afgørende for, at det danske redningsberedskab i dag er blandt verdens bedste. På billedet flyver han med en gris tilkoblet den mobile hjerte-lungemaskine på en af de utallige træningsture (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)
I 31 år var Benedikt Kjærgaard læge ved Flyvevåbnets redningstjeneste. Ved hans afskeds- ceremoni sagde en kollega, at Benedikt Kjærgaards bidrag har været afgørende for, at det danske redningsberedskab i dag er blandt verdens bedste. På billedet flyver han med en gris tilkoblet den mobile hjerte-lungemaskine på en af de utallige træningsture (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)

I løbet af sekunder skal overlæge Benedict Kjærgaard beslutte, om et liv er værd at redde eller ej.

Hvis han træffer den forkerte beslutning, er det hans ansvar. Benedict Kjærgaard har derfor utallige liv på samvittigheden.

Liv, der blev reddet. Liv, der ikke gjorde. Det er jobbet.

- Der er ingen af de patienter, som jeg eller mit hold har reddet, jeg fortryder, siger Benedict Kjærgaard næsten uden at tøve.

Benedict Kjærgaard blev uddannet i 1980. Han har ofte stået han i situationer, hvor det ikke handlede om, hvorvidt han kunne redde en patients liv eller ej, men hvilket liv han reddede patienten tilbage til.

Overlæge Benedict Kjærgaard med en slange fra den mobile hjerte-lungemaskine, han altid tager med i helikopteren, når han rykker ud i marken. (Foto: René Schütze) Tæt på Redningsmand fra Aalborg Sygehus: Overlæge giver livet tilbage til de døde

Den store frygt er, at overlægen redder en, der skal tilbringe resten af sit liv som en grøntsag.

- Er man hjernedød, så er man i min verden død, siger overlægen.

Når Benedict Kjærgaard og hans udrykningshold kommer ud til en patient, der for eksempel er druknet, så kan de ikke altid gennem deres undersøgelser få klare svar på, hvor store skader kroppen og hjernen allerede har.

- I nogle tilfælde kan vi gennem undersøgelser se, at det ikke nytter at redde personen tilbage til livet, fordi der er for store skader, og så stopper vi. Andre gange har vi ikke et helt klart tegn, og der mener jeg stadig, at vi skal give livet en chance.

Udrykningsholdet på Aalborg Universitetshospital

Omkring 30 gange om året ringer telefonen i lommen på den vagthavende læge på Aalborg Universitetshospitals specielle udrykningshold.

Og så skal de være klar til at rykke ud til hele landet. I løbet af 15-30 minutter skal de sidde i helikopteren.

Telefonen ringer kun, når det almindelige redningspersonale står i en situation, de ikke selv kan klare.

Det kan for eksempel være drukneulykker, hjertestop eller knivstikkerier, hvor der er brug for den ekspertise og det udstyr, som udrykningslægerne har.

Holdet er sammensat af erfarne speciallæger, hvoraf flere af dem har arbejdet i konfliktzoner som Irak og Afghanistan.

Siden 2004, da udrykningsholdet blev sat i funktion, har Benedict Kjærgaard og hans hold været involveret i omkring 300 akutte sager rundt omkring i landet. De har reddet omkring 150.

Ud af de 300 sager, som udrykningsholdet har været involveret i, er der ingen patienter, der er i dag ligger hjælpeløse på et plejehjem.

Der var dog to patienter, som begge blev reddet efter drukneulykker og efterfølgende levede i henholdsvis tre og otte måneder, før de døde. De havde svære hjerneskader.

- I de tilfælde kan man diskutere, om de blev reddet tilbage til et værdigt liv. Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder, at vi reddede dem tilbage til livet, men havde vi vidst, at de ville få det sådan, havde vi ikke gjort det, siger Benedict Kjærgaard.

- Det var synd for familierne, men det er altså den risiko, vi løber, når vi går på kanten af liv og død, tilføjer han.

LÆS MEGET MERE OM BENEDICT KJÆRGAARD OG DEM, HAN HAR REDDET I EKSTRA:

Overlæge Benedict Kjærgaard med en slange fra den mobile hjerte-lungemaskine, han altid tager med i helikopteren, når han rykker ud i marken. (Foto: René Schütze) Tæt på Redningsmand fra Aalborg Sygehus: Overlæge giver livet tilbage til de døde

I nogle tilfælde kan mén ikke undgås, forklarer han. Det kan for eksempel være, hvis der kommer en patient ind på skadestuen, der er meget slemt tilredt efter en færdelsulykke.

- Der kan det jo ikke udelukkes, at deres liv bliver ændret. At det måske ikke er helt så godt bagefter ulykken. Men det betyder jo ikke, at vi skal lade være med at tage imod dem. Det er ikke noget, som jeg går og har det dårligt over bagefter. Det er jeg nødt til at forholde mig lidt kynisk til og sige, at vi gjorde, hvad vi kunne, siger Benedict Kjærgaard.

- Men hvis det nu var sådan, at langt de fleste, som vi reddede, endte som grøntsager på plejehjem, så ville jeg nok begynde at tage det hele op til overvejelse, tilføjer han.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen