Samfund

Politi tav om tumult og anholdelse efter trafik-drab

Aggressiv stemning på ulykkessted: En ophidset person fra mellemøsten måtte anholdes efter at otte-årig dreng blev dræbt under bus i Vejle

(Video: Anders Brohus)
1/2
Næste »

Politiet i Vejle tav i første omgang med, at der opstod en direkte aggressiv stemning blandt indvandrere umiddelbart efter, at den 8-årige Abdulaziz Hassan forrige fredag blev dræbt af en bus ved skolen på Kirkebakken i Vejle.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad i dag.

Den lille dreng faldt og gled ind under bussens hjul. Han var dræbt på stedet.

Vejle Amts Folkeblad skriver også, at avisen i første omgang heller ikke fik at vide af indsats-lederen, at en aggressiv person ligefrem måtte anholdes på ulykkesstedet.

Foto: Anders Brohus Foto: Anders Brohus  

Avisen fortæller, at den efter efter den tragiske døds-ulykke fik flere henvendelser fra vidner, som følte at stemningen var direkte truende på stedet.

Afviste ballade
Det fik journalisterne på Vejle Amts Folkeblad til at kontakte indsatsleder Flemming Lau. Han afviste, at der var optræk til ballade på stedet. Flemming Lau fortalte, at nogle personer var højrøstede, men at det var i afmagt og frustration.

Bladets journalister fik ikke at vide, at politiet - der valgte at møde talstærkt op - ligefrem måtte anholde en stærkt ophidset og aggressiv mand.

Folk lægger blomster for den afdøde 8-årige dreng. (Foto: Claus Bonnerup)

Ifølge Vejle Amts Folkeblads artikel lørdag, fik bladet yderligere henvendelser fra offentligheden, om de tumultagtige scener umiddelbart efter trafik-drabet.

Først fredag kunne avisen imidlertid få bekræftet af politikommissær Frede Nissen, at en person var blevet anholdt for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Opførte sig voldsomt
Anholdelsen skete af hensyn til de pårørende, fortæller Frede Nissen til bladet og fortsætter:

- Personen var ikke i familie med den afdøde dreng, men alligevel var meget ophidset. Han opførte sig voldsomt - råbte, skreg og slog ud med arme og ben. Under hensyntagen til at bevare roen på stedet og for at give folk lov til at sørge i fred blev han anholdt, fortæller Frede Nissen.

Frede Nissen mener, at der var tale om en forståelig forglemmelse, når indsats-lederen i første omgang ikke fortalte om anholdelsen til Vejle Amts Folkeblad.

- Der var virkelig pres på, så det er simpelthen en forglemmelse fra hans side, fastslår Frede Nissen.

Politikommissæren henviser til, at de sørgende familie-medlemmer kommer fra mellemøsten og at man sørger på en helt anden måde end danskere gør.

Ubehageligt for ambulancefolk
Ekstra Bladet har lørdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra politikommissær Frede Nissen.

Foto: Anders Brohus Foto: Anders Brohus  

Også ambulance-chef i Responce, Lars Thykjær, bekræfter overfor Vejle Amts Folkeblad, at der herskede en tumult-agtig stemning på ulykkesstedet.

- Vi har måske oplevet det ubehageligt og udadreagerende, men det er en del af deres måde at håndtere sorg på, siger ambulance-chefen til den lokale avis.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at man som redder anerkender dette, og håndterer situationen professionelt.

Ambulance-chefen overvejer nu, om uddannelsen skal ændres, så redderne bliver bedre til at tackle situationer, hvor ikke-kristne bearbejder deres sorg.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen