Presser boligejere til lån med høj risiko

Regeringens dobbeltmoral: Forslag om lavere rentefradrag gør det mere attraktivt at tage risikable korte flexlån med lav rente - stik imod regeringens anbefalinger i øvrigt, påpeger boligøkonomer

Boligejere med fastforrentede lån vil blive hårdere ramt end boligejere med flexlån, hvis regeringens forslag om at sænke rentefradragsretten bliver til virkelighed. Foto: Jens Dresling
Boligejere med fastforrentede lån vil blive hårdere ramt end boligejere med flexlån, hvis regeringens forslag om at sænke rentefradragsretten bliver til virkelighed. Foto: Jens Dresling

Hold jer fra korte flexlån og vælg de sikre lån med fast rente.

Det er den melodi, regeringen gang på gang har sunget med på, når den bl.a. har bifaldet, at realkreditselskaberne har banket bidragssatserne ekstra i vejret på de korte flexlån.

Også de økonomiske vismænd og Nationalbanken advarer med jævne mellemrum mod risikoen ved de korte rentetilpasningslån.

Men nu sender regeringen med sit forslag om at sænke rentefradragsretten boligejerne direkte i favnen på de selv samme lån med den ultrahøje risiko.

Præcis det modsatte
- Man må sige, at forslaget i hvert fald skaber incitamenter til at vælge lån med variabel rente. Det er jo præcis det modsatte af, hvad man gerne vil. Så det ser da lidt underligt ud, siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i BRFkredit.

Den samme melding kommer fra hans kollega Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit:

- Et lavere rentefradrag vil alt andet lige gøre det dyrere at vælge fast rente i forhold til kort variabel binding. Som forslaget ser ud lige nu, vil det være mindre attraktivt at vælge lån med fast rente, siger Mira Lie Nielsen.

Regeringen foreslår i den såkaldte 2025-plan, at rentefradraget frem mod 2025 sænkes fra de nuværende ca. 33 pct. til 28 pct. for renteudgifter op til 50.000 kr. og blot 20 pct. for renteudgifter over 50.000 kr.

For ægtepar hedder skillelinjen 100.000 kr.

Stor ekstraregning
Mira Lie Nielsens beregninger viser, at regeringens forslag vil give en ekstraregning på over 3500 kr. om året , hvis du har en bolig til 2,1 millioner kroner, der er belånt med 80 pct. med et fastforrentet realkreditlån på 2 pct. og et banklån, hvor renten lyder på 6,25 pct.

Har du et dyrt hus til seks millioner, lyder ekstraregningen på over 10.700 kr. om året med de samme lånetyper.

Ser man alene på realkreditlånet, viser Nykredits beregninger, at den foreslåede sænkning af rentefradraget for et fastforrentet lån på 2 pct. betyder en stigning i ydelsen på 140 kr. om måneden pr. lånt million for et hus, der koster op til 4,25 millioner kr.

Koster huset mere end det, vil renteudgifterne overstige 100.000 kr., og så vil merudgiften stiger til 224 kr. pr. måned for hver million kr., du har lånt.

Nul rente på flexlån
Har du derimod et kort flexlån, er renten tæt på nul eller ligefrem negativ. Det betyder, at du ikke har nogle renteudgifter på dit realkreditlån, og at du derfor selvfølgelig heller ikke kan blive ramt af et lavere fradrag.

- Du kan altså reducere dine omkostninger ved at vælge lån med variabel rente, siger Mikkel Høegh, BRFkredit

Helt upåvirket bliver du dog ikke, fordi det bidrag, du betaler til realkreditinstituttet, i praksis fungerer som en rente. Du skal også stadig betale renter af et eventuelt boliglån i banken.

- Den høje bidragssats på for eksempel F1 lån er jo netop skabt af, at myndighederne gerne vil have boligejerne væk fra de variabelt forrentede lån. Og nu laver man så et forslag, der har den modsatte virkning. Så det er jo et klart eksempel på, at tingene ikke hænger sammen.

***

V: Skal ses i helhed

- Er I ikke med til at sende boligejerne i favnen på de risikable flexlån, som I selv advarer imod?

- Nej, det synes jeg er lidt af en tilsnigelse. Jeg tror, at man som boligejer ser på sin samlede økonomi  og den samlede risiko. Og her er jo mange andre elementer i vores 2025-plan. Det er også derfor, at vi kalder den en helhedsplan, siger Jacob Jensen, finansordfører for regeringspartiet Venstre.

- Ser man også på det aktuelle renteniveau med faste renter på to pct. og sammenligninger med flexlån med de bidragsforhøjelser, der er kommet der, så er der ikke den kæmpemæssige forskel efter skat. Så jeg tror ikke, at det her forslag vil gøre den store forskel.

- Men isoleret set, så er det vel rigtigt, at det ikke er noget incitament til at tage fast rente?

- Ja, men hele pointen er jo, at det ikke skal ses isoleret. Så jeg køber ikke, at fordi vi ændrer på det her felt for at finansiere for eksempel boligpakken, at vi så tvinger folk over i et flexlån.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen