Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund

Professor om virussmittet dansker: Skal holde sig fra ubeskyttet sex

Den unge mand, som har fået konstateret zikavirus, er formentlig smittet i Mexico. Hør her, hvordan virussen kan vræe nået til Danmark

Hør forklaringen: Sådan kan virussen være nået til Danmark. (Video: AP)
1/2
Næste »

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Det er en ung mand fra Østjylland, der har været på en flere måneder lang rundrejse i Syd- og Mellemamerika, der er blevet smittet med den frygtede zikavirus. Den myggebårne virus er under mistanke for at kunne forårsage, at ufødte fostre får alvorlige misdannelser af hovedet og hjernen.

Manden var blevet syg med feber, hovedpine og muskelsmerter og kom til Aarhus Universitetshospital for at blive undersøgt. Her screenede man blandt andet for zikavirus.

- Det er almindelig rutine, når folk kommer hjem, og man ikke ved, hvad de fejler, så man kan give den rigtige behandling. Der er dog ikke nogen behandling her, siger Lars Østergaard, klinisk professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der er den afdeling, som tager sig af patienten.

Ifølge Statens Seruminstitut er zikavirus-infektion en sygdom af 4-7 dages varighed, der går over af sig selv. Det anbefales, at man søger ro og rigeligt væske, mens man kan bruge Panodil og antihistaminer mod kløe.

zika.png Samfund - 27. jan. 2016 Første dansker er smittet med zikavirus

Manden blev undersøgt for en lille uges tid siden, og i aftes kom resultatet tilbage, at han er smittet med Zika-virus.

- Han har rejst i mange lande, men han har i hvert fald været i Brasilien og Mexico, og det er måske i Mexico, han er blevet smittet. Det  passer med inkubationstiden, der er op til tre uger, siger Lars Østergaard, der fortæller, at manden er blevet smittet ved at blive stukket af en myg - og at han har fået adskillige myggestik.

- Hvordan er hans tilstand?

- Den er god. Han er ved at blive rask igen og ved at blive udskrevet. Det eneste, vi har sagt er, at han skal bruge kondom de næste måneder, fordi der er risiko for, at man kan sprede virus på den måde, siger Lars Østergaard og tilføjer, at manden ikke får nogen men og ikke har nogen øvrigt smitterisiko via luftvejene.

Han bliver formentlig udskrevet i dag.

Det er Aedes-myggen, der bærer Zika-virus. Myggen lever ikke i Danmark, men den er mistænkt for at forårsage misdannelser hos fostre.

I øjeblikket er Syd- og Mellemamerika ramt af et stort udbrud af zika-virus. Siden oktober er omkring 3530 babyer, ifølge BBC, blevet født med såkaldt mikrocephali, som kan føre til små hoveder og underudviklede hjerner.

Myndighederne i Columbia, Jamaica, El Salvador og Ecuador har på det kraftigste opfordret kvinder til at undgå graviditet, indtil virussen er bremset.

Tirsdag aften oplyste Sundhedsstyrelsen, at der ikke er fare for, at der udbryder en egentlig zikavirus-epidemi i Danmark. Gravide kvinder anbefales dog at udskyde ikke-nødvendige rejser til Syd- og Mellemamerika.

Fakta om Zika-virus

Zikavirus-infektion er en myggeoverført sygdom, der overføres med myggearten aedes. Den kan give influenzalignende symptomer og ligner andre myggeoverførte sygdomme som denguefeber og chikungunya-infektion.

* Op til hver ottende smittede har ikke haft symptomer på infektion. Dem, der mærker symptomer, får febersygdom af fire til syv dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.

* Der er en stærk mistanke om, at zikavirus kan give medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte. Sammenhængen er dog ikke endeligt bevist.

* Zikavirus blev først konstateret hos aber i Zikajunglen i Uganda i 1947. Det første menneske, der blev smittet, var ti år senere. Indtil 2007 forekom virussen kun sjældent i Afrika og Asien.

* I 2007 forekom det første kendte udbrud af zikavirus på øen Yap i Stillehavet, hvor det blev anslået, at omkring 73 procent af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet.

* I 10 lande/landområder forekommer aktuelt stigende eller udbredt smitteoverførsel (El Salvador, Venezuela, Colombia, Brasilien, Surinam, Fransk Guyana, Honduras, Mexico, Panama og Martinique), mens 10 andre lande/landområder indtil nu kun har oplevet sporadisk transmission (Bolivia, Guyana, Ecuador, Guadeloupe, Guatemala, Paraguay, Puerto Rico, Barbados, Saint Martin og Haiti).

* Fra oktober 2015 har de brasilianske sundhedsmyndigheder noteret 3500 mulige tilfælde af medfødt microcephali og andre skader på centralnervesystemet relateret til zikavirus-infektion.

Kilder: Statens Serum Institut

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen