Samfund

Psykolog: Kvindelige bortførere kan have et mor-behov

Når kvinder bortfører et fremmed barn er det oftest for at opfylde et følelsesmæssigt behov

1/2
Næste »

Når helt små børn bliver stjålet af fremmede kvinder, som det var tilfældet med Tina Ingemann i 1965, så er det som oftest kvinder med et moderkompleks, der står bag. Det siger Atle Dyregrov, ledende psykolog på Senter for Krisepsykologi i Norge.

odenseBROHUS ANDERS copy.jpg Samfund - 6. mar. 2016 Tina blev bortført i sin barnevogn

- For kvinder er det oftest for at opfylde emotionelle behov. De ønsker at være mor, og deres store omsorgsbehov kan reducere skadevirkningerne og til en vis grad beskytte barnet, hvis kvindens psykiske problemer ikke fører til forsømmelse af barnet, siger psykologen og peger på, at det for mænd oftere bunder i en seksuel behovstilfredsstillelse.

Atle Dyregrov dykkede ned i den sparsomme forskning, der er på emnet, efter Norge havde en sag, hvor et barn blev bortført fra et hospital af en fremmed, psykisk syg kvinde. Men der er meget lidt forskning om mennesker, der kidnapper fremmede børn af den simple grund, at det sker uhyre sjældent.

Ofte knyttet til fravær af barn
Psykologen peger på, at den psykologiske baggrund bag bortførelsen oftest er knyttet til, at kvinden ikke har et barn – enten fordi hun ikke kan få børn, har fået frataget sit barn eller har mistet et barn.

- Det kan så skabe et stort tomrum, som gør, at de stjæler et barn, siger han.

Han mener, at virkelighedsperspektivet er forskruet hos dem, der udfører sådan en handling. Og derfor kan de gøre det uden at føle anger i forhold til den biologiske mor.

- De har tunnelsyn, hvor kun barnet er i fokus, og der er en ringe evne til at se konsekvenserne af handlingen, som gør, at bortførelsen anses som værende mulig, siger han.

Når man ser de danske sager, hvor helt små børn er blevet bortført i deres barnevogn af fremmede kvinder, kan man se, at mønstret i høj grad bekræftes. Det er hovedsageligt kvinder, der enten har aborteret eller ønsker et barn, og som ikke havde nogen intention om at skade barnet.

Ekstra Bladet har talt med Tina Ingemann, der blev bortført i 1965, og hendes mor. Læs hele Tina og Lis Ingemanns historie, mediernes dækning af bortførelsen og bortførerskens forklaring i retten i EKSTRA.

EKSTRA Odense: Tina var bortført i 15 timer EKSTRA Krimi Tina blev bortført i sin barnevogn: Jeg var fuldstændig lammet, fordi mit barn var væk  

Her kan du læse om andre børn, der er blevet bortført af fremmede, mens de lå og sov i deres barnevogn.  Hvis du er en af dem eller forældre til en af dem, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail her.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen