Samfund

Regeringen vil sikre demokratisk dannelse i friskoler

Regeringen er ved at tjekke tilsynet med friskoler, forklarer Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen

Regeringen styrker tilsynet med friskoler, fordi det ikke længere er nok at lade en tilsynsførende eller forældrene tjekke skolens kvalitet.

Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, påpeger at børnene ifølge friskoleloven skal lære demokratisk dannelse.

- Vi skal have strammet tilsynet med de frie skoler. Vi skal finde løsninger, som også kan fange nogle rådne æbler i kassen.

- Der er helt klare regler om, at man skal leve op til demokratisk dannelse i vore frie skoler, siger Anni Matthiesen.

Se også: S vil holde bedre øje med muslimske friskoler

Allerede i november 2015 krævede børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) skærpet tilsyn.

Jylllands-Posten refererede en rundspørge, der viste at en lærer på en kristen friskole fører tilsyn med kristne friskoler.

En lærer på en Rudolf Steinerskole tjekker andre Steiner-skoler, og en forstander på en friskole for indvandrerbørn fører tilsyn med andre indvandrerfriskoler.

- Vi kommer til at stramme reglerne, og det har jeg talt med skolerne om, sagde Ellen Trane Nørby dengang til Jyllands-Posten.

- Vi bliver nødt til at sikre os, at tilsynene er uvildige nok, og at de tilsynsførende tør løfte en pegefinger, hvis de oplever noget, som ikke er godt nok.

I dag vælger forældrebestyrelsen, hvem der fører tilsyn med skolen. Den tilsynsførende skal være certificeret og godkendt af ministeriet, påpeger Anni Matthiesen.

- Vi må sikre, at der leves op til de krav, vi allerede har. Vi går tilsynsreglerne igennem. Er der nogle steder, hvor vi kan ramme nogle ting, men så vi fortsat kan drive frie skoler, siger Anni Matthiesen.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, kræver også skærpet tilsyn, efter at TV2 har afsløret, at en forening bag en moské får offentligt tilskud som socialt værested med fysisk aktivitet for børn.

Pengene kanaliseres imidlertid over i en koranskole.

Se også: Ekspert: Imamernes skyld at muslimer er på offentlig forsørgelse

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen