Samfund

Rystet fly-passager: En motor blev slukket - så stod der flammer ud af den anden

'Fuck - få nu den fly motor slukket:' Chokerede passagerer oplevede, hvordan der opstod problemer med begge flymotorer på flyvningen fra Esbjerg til Billund - flyselskabets direktør bekræfter problemer med begge motorer

  • Arlklivfoto: Danish Air Transport
Arlklivfoto: Danish Air Transport

Ved du noget - har du fotos? Mail til 1224@eb.dk eller SMS/MMS 1224 (alm. takst)

- Den højre flymotor blev slukket, fordi der var ild i den. Og kort før landingen i Billund stod der store flammer ud af den venstre motor. På det tidspunkt var jeg godt nok noget rystet. 

Jeg råbte: Fuck, få nu den motor slukket.

Sådan fortæller en 42-årig forretnings-mand, som var om bord på det ATR 42 fly, som torsdag aften måtte sikkerheds-lande i Billund lufthavn under dramatiske omstændigheder.

Den 42-årige mand ønsker ikke sit navn frem af hensyn til sit firma. Men Ekstra Bladet kender hans identitet.

Jeg blev bange
Flyet, der er fra Danish Air Transport, var lettet med tretten personer om bord fra Stavanger i Norge. Efter en mellemlanding i Esbjerg skulle flyet planmæssigt videre til Billund.

- Der var tale om et fly fra Litauen med en litauisk besætning. Flyet virkede ikke særlig vedligeholdt. Umiddelbart efter starten fra Esbjerg gik der ild i den højre motor. Det gav et ryk i flyet, men ikke noget særligt voldsomt.

Det var en smule ubehageligt. Men jeg har fløjet rigtig meget og ved, at man fint kan flyve videre på en motor, fortæller forretningsmanden.

Men nogle få kilometer før selve landingen opstod der problemer med flyets venstre motor.

- Jeg sad i venstre side af flyet og så pludselig store flammer stå ud af motoren. Da blev jeg virkelig bange. En dansk stewardesse fra Danish Air Transport sad ved siden af mig. Hun virkede nærmest skrækslagen. Der blev ikke sagt noget. Alle passagerer var chokerede og sad tavse i deres sæder, fortæller den 42-årige forretningsmand til Ekstra Bladet.

'That was a close one'
Kaptajnen om bord havde kontaktet Billund Lufthavn - og her holdt redningsmandskabet klar til at modtage flyet.

- Efter evakueringen stod vi og ventede lidt udenfor flyet. En af piloterne kom forbi. Jeg sagde til ham: 'That was a close one.'

Piloten svarede mig:' Yes, really close.'

Direktør i Danish Air Transport, Jesper Rungholm bekræfter, at der var problemer med begge flymotorer. Han roser den litauiske besætning, som handlede lige efter bogen. (Arkivfoto: DAT) Direktør i Danish Air Transport, Jesper Rungholm bekræfter, at der var problemer med begge flymotorer. Han roser den litauiske besætning, som handlede lige efter bogen. (Arkivfoto: DAT)  

Direktør og kaptajn i Danish Air Transport, Jesper Rungholm, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at der var problemer med begge motorer.

- Det er korrekt, at der først opstod en brand i den højre motor. Det er også korrekt, at der stod flammer ud af den venstre motor kort før landingen i Billund.

Men den venstre motor virkede hele tiden og den var ikke i brand. Der er formentligt opstået det, vi kalder et kompressor-stall, siger  Jesper Rungholm.

Forstår passagererne
Ifølge direktøren kunne den litauiske kaptajn bruge motorkraften på venstre motor til at foretage en helt perfekt sikkerheds-landing.

- Jeg forstår godt passagererne reaktion. Det er da skræmmende, når man ser ild i en motor, siger Jesper Rungholm til Ekstra Bladet.

Han fortsætter:

- Det er altid alvorligt, når der går ild i en motor på et fly. Og det er endnu mere alvorligt, når den anden motor får et kompressor-stall, selv om motoren ikke sætter ud af den grund.

Det er bestemt bekymrende og nu skal flyet undersøges nærmere af Havarikommissionen, siger Jesper Rungholm til Ekstra Bladet.

Roser besætningen
Direktøren roser den litauiske besætning.

- Der var meget erfarne folk i cockpittet. De havde faktisk overskud til at forsøge at få genstartet den højre motor kort før landingen. Som jeg har fået det fortalt, så blev alle procedurer nøje overholdt. De handlede lige efter bogen.

Havarikommissionen ankommer til Billund fredag og går derefter i gang med at gennemgå flyet sammen med flyselskabets tekniske chef, der er ankommet fra Litauen.

ATR 42 flyet ejes af DATs (Danish Air Transport)  litauiske datter-selskab DOT. Det normale fly på ruten mellem Stavanger og Billund er til service-eftersyn.

Flyet holder fredag morgen i hangar. Ifølge bestemmelserne må flyselskabet ikke selv røre ved flyet, før Havarikommissionen har været på stedet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen