Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund

Så hårdt rammer stress privatansatte

Kontor- og klinikassistenter og andre medlemmer i HK/Privat, der melder sig syge på grund af stress er blevet en del af hverdagen hos mange private virksomheder. Det viser nye tal

  • Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

I fagforeningen HK/Privat har hvert sjette medlem været sygemeldt med stress inden for de sidste to år. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for fagforeningen. 

Der er ikke tidligere lavet lignende undersøgelser blandt de privatansatte i HK, men ifølge arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat June Halvorsen bliver flere og flere fra sektoren ramt af stress.

Læs også: FOA-Dennis om stress: 'Vi har nået grænsen'

Og antallet af stressramte er for højt, når hver sjette har været sygemeldt, mener stresseksperten Thomas Milsted. Det betyder nemlig, at alt for mange ansatte bliver syge i stedet for at gavne arbejdsmarkedet, påpeger han.     

Det bør få alarmklokkerne i den private sektor til at ringe, mener June Halvorsen fra HK/Privat.

Skræmmende udvikling
I alt er 1.250 medlemmer af HK/Privat blevet spurgt ind til det psykiske miljø på deres arbejdsplads. Foreningen repræsenterer blandt andet it-medarbejdere, handelsrejsende samt klinik- og kontorassistenter.

Læs også: LO: Den private sektor tager ikke stress alvorligt

Mange HK’ere oplever stress, fordi presset på dem er blevet større, forklarer Thomas Milsted, der har arbejdet med stress i omtrent 20 år.

- Hvis du eksempelvis sidder som sekretær, er du presset fra alle sider, fordi der kommer flere og flere, du skal servicere på samme tid. Du er en blæksprutte, der pludselig får brug for endnu flere og længere arme, siger han til Avisen.dk.

Læs også: Offentligt ansatte fylder stressklinikkerne

Som følge af finanskrisen er flere sekretærstillinger blevet sparet væk. Og udover en større bunke af arbejdsopgaver efterlader det også mange sekretærer med frygten for at blive fyret, forklarer han.

Over halvdelen oplever stress
Mere en hver anden – 60 procent - af de adspurgte HK’ere i private virksomheder oplyser i undersøgelsen, at der i løbet af de seneste to år har været sygemeldinger relateret til stress på deres arbejdsplads.

Læs også: Ekspert: "Man skal nærmest være elitesoldat for at være ansat i det offentlige i dag"

Det vidner om en uhyggelig tendens, mener arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat June Halvorsen.

- Det er alarmerende, fordi vi har mennesker, der bliver syge af at gå på arbejde. Det kan have store personlige omkostninger for den, der går ned med stress, siger hun.

Læs også: Fagboss: Katastrofe at spare på arbejdsmiljø midt i stress-epidemi

Ligesom stresseksperten Thomas Milsted peger hun på, at det har konsekvenser for dem, der står tilbage med endnu flere opgaver, når kollegerne stresssygemeldes.

Stigende stresstal
Stress er generelt et problem med vokseværk.

- Mens der på landsplan var omkring seks procent, der ofte følte sig stresset i 2001, er der i dag 15 procent, der tit føler sig stresset, pointerer stressekspert Thomas Milsted.

Læs også: Sygeplejersker under massivt arbejdspres: Når ikke alle opgaver

Når flere og flere bliver stresset er det vigtigt, at arbejdsgivere og medarbejder tager et fælles ansvar for at forebygge, at medarbejdere går ned med stress, fastslår June Halvorsen fra HK/Privat

- Det kan godt være, det er den enkeltes problem, men det skal løses i fællesskab. Ledelse skal sørge for ordentlige arbejdsvilkår, mens de ansatte skal være gode til åbent eller anonymt gennem en APV at gøre opmærksom på, hvis noget ikke fungerer, påpeger hun.

Læs også: Er du stresset? Det kan skyldes dette personlighedstræk

Den offentlige sektor er mere udsat
Ifølge Thomas Milsted er stress især udbredt indenfor nogle arbejdsområder.

- Lige for tiden er det nok ansatte i staten eller kommunerne, der oplever det mest voldsomme arbejdspres, vurderer han.

I det private erhvervsliv har man tit flere penge at gøre godt med. Det betyder også, at man ofte har flere midler til at bekæmpe stress, forklarer Thomas Milsted.

For nyligt skrev Avisen.dk om, at den private sektor ikke tager stress alvorligt nok, ifølge næstformanden i LO Morten Skov.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen