Samfund

Sådan lærer flygtningene om danske kvinder

Røde Kors arrangerer såkaldte intro-kurser for flygtninge, hvor de lærer om alt fra Nem-ID til hvordan du behandler kvinder

Se hvorfor Mehboob Alam valgte Danmark. (Foto: Per Rasmussen)
1/2
Næste »

En stribe masseovergreb i Tyskland nytårsnat har for alvor fået debatten om flygtninge og udlændinges syn på kvinder til at rase.

Også i Danmark møder to forskellige kulturer hver dag hinanden i det byer, hvor asylcentrene er placeret.

Disse kulturelle forskelle er en af grundene til, at Røde Kors laver såkaldte intro-kurser, som skal klæde flygtningene på til livet i Danmark.

Her er kvinder et af fagene på skemaet.

Det fortæller voksenunderviser hos Røde Kors Catherine Walker til Ekstra Bladet.

- Vi taler om, hvordan man opfører sig over for en fremmed kvinde, og hvordan man færdes i det offentlige rum.

- Det gør vi blandt andet ved at tale om intimsfæren i forhold til, hvor tæt man kan gå på, hvordan hilser vi på hinanden i Danmark, og hvordan vi bruger øjenkontakt og berøring. Hvornår kan det være upassende, og hvornår kan det være direkte grænseoverskridende, siger Catherine Walker.

Ligestilling i fokus
Ifølge voksenunderviseren har Røde Kors fokus på ligestilling, og det er der en god grund til.

- Udgangspunkt for vellykket kommunikation er, at man har respekt for hinanden. Derudover snakker vi om respekten for kvinder, retten til at sige nej til sex i sit ægteskab og også i et papirløst forhold.

- Hvordan bliver undervisningen modtaget af flygtningene?

- Nu har jeg undervist den her målgruppe i efterhånden en del år, og jeg er meget ligefrem i min fremgangsmåde. Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt. Nogle gange har der været en let rødmen eller et løftet øjenbryn, men generelt er min opfattelse, at de rigtig gerne vil lære de her ting.

- De vil ikke kun lære sproget, men de vil også gerne forstå vores kultur. Derfor er det rigtig ærgerligt, at det er en meget lille gruppe, der tegner billedet i øjeblikket, siger Catherine Walker til Ekstra Bladet.

Udover forholdet til kvinder bliver der også undervist i familieværdier, børneopdragelse, ungdomskultur, datingkultur, kønskultur samt mere banale ting som Nem-ID, det danske demokrati og mange andre praktiske ting.

Røde Kors har i øjeblikket 24 aktive asylcentre i hele Danmark samt fem midlertidige steder, hvor de indkvarterer flygtninge.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:DavidAttardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen