Samfund

Sådan undgår du den værste påsketrafik

Trafikken glider lige nu pænt, men Vejdirektoratet forventer flere biler på vejene i løbet af dagen

  • Lige nu glider trafikken, men det er ikke sikkert den bliver ved med det. I løbet af formiddagen og eftermiddagen forventer Vejdirektoratet mange biler på vejene. Foto: Bo Svane
Lige nu glider trafikken, men det er ikke sikkert den bliver ved med det. I løbet af formiddagen og eftermiddagen forventer Vejdirektoratet mange biler på vejene. Foto: Bo Svane

I dag er den største udrejse dag i påsken, hvilket kan resultere i en del biler på vejene senere i dag. Der er dog en del knudepunkter, som man skal undgå i visse tidsrum.

Bilisterne hører efter
Lige nu kører trafikken pænt, og der er god plads på vejene, men det bliver ikke nødvendigvis ved i løbet af dagen. Vejdirektoratet forventer nemlig mange biler på vejene i formiddag og eftermiddag.

- Bilisterne hører muligvis efter, hvad vi siger, fordi lige nu ser det pænt ud. Der er dog nogle knudepunkter fordelt ud over Danmark, hvor vi forventer tæt trafik senere på dagen, siger Mette Nedergaard, som er vagthavende ved Vejdirektoratet.

Knudepunkterne er Køge Bugt Motorvejen, som leder ud af København, Syd Motorvejen, der leder ned mod Rødby og færgen til Puttgarden, Vest Motorvejen mod Fyn, og ned mod grænsen på den Sønderjyske motorvej. Her bliver der pres på i sydgående retning, men der kan også opstå kø på den anden side af grænsen på grund af grænsekontrol.

Endnu et knudepunkt er ved sommerhusområderne og op mod Skagen, hvor der vil være meget trafik, da danskerne valfarter i sommerhus.

Prognosekalender for påskedagene. Grafik via Vejdirektoratet. Prognosekalender for påskedagene. Grafik via Vejdirektoratet.  

Hjemrejsetrafikken
Hjemrejsetrafikken fordeler sig noget pænere i de kommende dage, i forhold til i dag og i går, hvor der har været mere pres på trafikken. Det oplyser Vejdirektoratet til Ekstra Bladet.

- Mandag vil der være flest på vejene mellem 12-18, siger Mette Nedergaard.

Lørdag vil der være meget trafik i og omkring byerne. Det hænger sammen med, at de fleste indkøbsmuligheder kun er åbent netop lørdag, og folk derfor skal handle ind.

Prognosekort for påskedagene. Grafik via Vejdirektoratet. Prognosekort for påskedagene. Grafik via Vejdirektoratet.  

Gode råd
Vejdirektoratet anbefaler, at man kigger på deres hjemmeside for at undgå den værste trafik.

- Det er ærgerligt først at opdage et uheld eller lignende, når man allerede holder i køen. Derfor anbefaler vi, at man tjekker vores hjemmeside inden man kører af sted på påskeferie, siger Mette Nedergaard til Ekstra Bladet.

Desuden oplyser Vejdirektoratet, at man skal være god til at holde afstand, hvis påsketrafikken skal glide nemmere.

- Vi vil gerne rose trafikanterne. Det lader til, at de lytter til vores råd, siger Mette Nedergaard.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen