Samfund

Se, hvor let det er: Tre ud af fire grænseovergange ubevogtede

Hullet som en si: Ekstra Bladet har tjekket grænselandet - vi laver stikprøver, lyder det fra politiet

Man ikke ligefrem beskylde statsminister Lars Løkke Rasmussen for at overdrive, når han taler om en midlertidig stikprøve-kontrol ved den dansk-tyske grænse.

Både mandag eftermiddag og tirsdag morgen og formiddag tjekkede Ekstra Bladet en række af de mindre og normalt helt ubevogtede grænseovergange.

Tre ud af fire overgange var ubevogtede.

Tirsdag morgen besøgte Ekstra Bladet først grænseovergangen syd for Højer. Her var ingen betjente at se. Der var heller ingen flygtninge eller potentielle asyl-ansøgere.

Grænseovergangen syd for Højer. (Foto: Claus Jessen) Grænseovergangen syd for Højer. (Foto: Claus Jessen)  

Til gengæld var frosten bidende ved den lille forblæste grænsebom.

Heller ikke grænseovergangen ved Rudbøl var bevogtet, da Ekstra Bladet kiggede forbi.

Også her var grænse-bommen slået til side, så al færdsel kunne se uhindret frem og tilbage over grænsen.

Kontrol syd for Aventoft (Foto: Claus Jessen) Kontrol syd for Aventoft (Foto: Claus Jessen)  

Til gengæld var to venlige betjente i aktion ved grænse-overgangen ved Aventoft. Mange danskere kører til netop Aventoft for at handle billige varer.

Vi kører rundt
- Vi har været her på stedet siden klokken 08.00. men vi kører hele tiden rundt i området og tjekker overgangene, fortalte politiassistent Claus Carlsen, som sammen med en kollega er sendt til grænsen fra Varde.

- Jeg har ellers været ved to andre grænseovergange her til morgen. Og her var ingen betjente ?

- Nej, vi laver som sagt stikprøvekontroller. Så fordi vi ikke har været der lige præcis, da du var der, betyder ikke, at vi ikke kontrollerer. Vi kører hele tiden rundt, oplyste politiassistenten.

Grænseovergangen ved Rudbøl var også ubevogtet, da Ekstra Bladet var der. (Foto: Claus Jessen). Grænseovergangen ved Rudbøl var også ubevogtet, da Ekstra Bladet var der. (Foto: Claus Jessen).  

Tirsdag morgen var heller ikke overgangen ved Süderlygum bevogtet, da Ekstra Bladet kørte over den.

Mange huller
Mandag eftermiddag kørte Ekstra Bladet også en længere strækning ved grænseovergangen  ved Sofiedal uden at se en eneste kontrol.

Også andre medier har i det seneste døgn kontrolleret grænse-overgangene mellem Danmark og Tyskland. De er nået frem til samme resultat som Ekstra Bladet:

Grænsen er fortsat hullet som en si trods kontrollen med omkring 200 involverede betjente.

Profilerer os
- Kontrollen bliver foretaget på baggrund af en politifaglig profilering af de indrejsende.

Vores fokus har det første døgn primært været på de tre hovedfærdselsårer i Sønderjylland ved Padborg, Kruså og Frøslev, hvor langt størstedelen af trafikken kommer, samt færgehavnene i Rødby og Gedser, siger Politiinspektør Richard Østerlund la Cour.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen