Samfund

Se listen: Endnu en discountkæde lukker butikker

Discount-kæden Kiwi lukker snart 11 butikker landet over - se om din lokale Kiwi er en af dem

  • Kiwi lukker 11 butikker (Foto: Andreas Carsten /Jyllands-Posten).
Kiwi lukker 11 butikker (Foto: Andreas Carsten /Jyllands-Posten).

Inden udgangen af marts lukker discount-kæden Kiwi 11 butikker landet over - butikker, der ifølge kæden er urentable.

Samtidig åbner der i løbet af i år cirka 15 nye Kiwi-butikker. Det skriver kæden i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at ændringerne sker som et led i at styrke kædens position.

- Tiden er løbet fra nogle af vores placeringer og lokaler. Blandt andet fordi by- og butiksudviklingen de pågældende steder har ændret sig meget siden 2008, hvor vi startede op i Danmark. Enkelte nyere butikker, der bliver lukket, må vi desværre karakterisere som fejlplaceringer, siger Carsten Hansen, der er kædedirektør i Kiwi, ifølge pressemeddelelsen på kædens hjemmeside og fortsætter:

- Så selv om vores medarbejdere har kæmpet hårdt hele vejen, har vi måttet konkludere, at nogle butikker ligger på urentable placeringer.

I samarbejde med Dagrofa, der står for Kiwi-kæden, vil Kiwi forsøge at tilbyde de berørte medarbejdere job i andre Kiwi-butikker eller i andre af Dagrofas kæder, der bl.a. tæller Meny, Min Købmand og Spar.

Disse butikker lukker
Følgende 11 Kiwi-butikker drejer nøglen om inden udgangen af marts:

- Hadsten

- Løgten

- Varbergvej i Haderslev

- Dronninglund

- Nørre Lyndelse

- Korsør

- Århusvej i Randers

- Hospitalsvej i Nykøbing Falster

- Ringstedgade i Næstved

- Aabenraa

- Skive

I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at yderligere to til tre Kiwi-forretninger risikerer at måtte dreje nøglen om.

For nylig meldte Fakta også ud, at discount-kæden lukker 20 butikker.

Se også: Se listen: Disse 15 Fakta-butikker lukker

Discount-krig
Ifølge Henning Bahr, der er direktør i Retail Institute Scandinavia, foregår der i øjeblikket en kamp om kunderne på det danske discountmarked.

Det har han tidligere på ugen fortalt i et interview med Finans.dk

- Vi ser en voldsom kamp mellem de seks discountkæder for at få deres andel af den vækst, som sektoren også vil have de kommende år. Nogle accelererer, mens andre stopper og rydder op, inden de skal fortsætte deres vækst.

Det kan ifølge Henning Bahr betyde, at forbrugerne kan blive de helt store vindere:

- Discountkæderne har let kunne vinde markedsandele, da krisen var værst. Men de er ikke stået stille. De har også produktudviklet og har fået mere fokus på friske varer, større og pænere butikker og bedre sortiment, men stadig til faste lave priser, siger han til Finans.dk.

Betaler du før eller efter, du pakker varer? Stiller du kurven på plads? Hvor tæt står du på de andre i køen? Ekstra Bladet ser nærmere på de værste 'dødsynder' i et supermarked

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen