Sharia-sheik købte for 15 mio: Staten brugte 30 mio. kr. på at finde ham

Finansministeriet og Sundhedsministeriet har i alt brugt 30,6 millioner kroner på at finde en køber til Statens Serum Instituts vaccine-enhed. Det er dobbelt så meget, som køberen gav for enheden

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har stået i spidsen for Aljomaih-familiens opkøb af Statens Serum Institus vaccine-enhed. Familien driver også sharia-bank, har ifølge amerikanske dokumenter støttet Det Muslimske Broderskab og har en rabiat præst, der har opfordret til boykot af Danmark, på lønningslisten. Privatfoto
Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har stået i spidsen for Aljomaih-familiens opkøb af Statens Serum Institus vaccine-enhed. Familien driver også sharia-bank, har ifølge amerikanske dokumenter støttet Det Muslimske Broderskab og har en rabiat præst, der har opfordret til boykot af Danmark, på lønningslisten. Privatfoto

I januar måned overtog det saudiarabiske familiedynasti Aljomaih formelt set vaccineproduktionen på Statens Serum Institut efter, at landets politikere havde nikket ja en salgspris på 15 millioner kroner.

Nu viser aktindsigter hos Sundhedsministeriet og Finansministeriet, at myndighederne brugte det dobbelte på at finde en køber.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.

Ministerierne svarer, at i 'forbindelse med deres arbejde for at finde en køber til vaccineproduktionen på Statens Serum Institut' fra 2014 til 2016, så har udgifterne til rådgivningsfirmaet Ernest & Young været på 14 millioner kroner, mens man har udbetalt 16,6 millioner kroner til advokatfirmaet Accura.

Se også: Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik

Lidt for optimistiske
Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, havde vaccineproduktionen på Statens Serum Institut tilmed aktiver for 155 millioner kroner på salgstidspunktet, og professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra RUC kan godt forstå, hvis skatteyderne ryster lidt på hovedet af handlen:

- Det lyder som udgangspunkt mærkeligt. Der kan selvfølgelig ind i mellem være gode grunde til at tro, at noget har en større værdi, end den man rent faktisk ender op med - og derfor bruger penge på at få nogen til at undersøge markedet og finde den rette pris og køber.

- Når det er sagt, så burde der nok have været nogen, som havde været i stand til at finde ud af at sige, at det her ikke har så stor værdi, som vi troede og stoppe op. Der er jo nogen her, der har været lidt for optimistiske med værdien, når man bruger så meget på konsulentydelser, og det ikke er mere værd, siger han.

Vaccine-sagen

I september 2012 beslutter regeringens økonomiudvalg med tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen at iværksætte en analyse med henblik på et salg af vaccineproduktionen på Statens Serum Institut.

I juni 2013 anbefaler konsulenthuset PwC et frasalg af vaccineproduktionen, og værdiansætter den til  op mod 285 mio. kroner.

I foråret 2014 beslutter regeringens økonomiudvalg at sætte vaccineproduktionen til salg. Det sker på baggrund af en anbefaling fra en arbejdsgruppe ledet af afdelingschef i finansministeriet Peter Brixen, der også var involveret i statens salg af DONG.

Valget af den saudiarabiske køber, Aljomaih Group, i 2016 er blevet støttet af et bredt politisk flertal. Prisen er 15 mio. kr.

Kun SF, Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen om at sælge.

I forbindelse med salget til 15 millioner kroner har den danske stat i de kommende 30 måneder forpligtet sig til at købe vacciner til børnevaccinations-programmet fra Aljomaih Groups datterselskab, AJ Vaccines, som nu står for vaccine-produktion på Statens Serum Instituts grund på Amager.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, at fortrolige dokumenter fra de amerikanske myndigheder viser, at Aljomaih-gruppen via deres bank, Arcapita, har givet donationer til Det Muslimske Broderskab, som i flere lande er på terrorlisten.

Ekstra Bladet har også afsløret, at Aljomaihs nyoprettede danske selskab, AJ Vaccines, ultimativt er ejet af selskabet AJ Pharma Limited, der er registreret i det caribiske sol- og skatteparadis Cayman Islands.

Efter Ekstra Bladets afsløringer har Enhedslisten kaldt sundhedsministeren i samråd om sagen.

Læs resten af artiklerne i serien her:

Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik 

Eksperter efter vaccinesalg til saudier: Frygter for sikkerheden

Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

Solgte til saudiarabere: Nu skal minister forklare sig

Sharia-sheik gav 15 mio. for statens vaccinefabrik: Fejrer røverkøb med gallafest 

Joachim B. sagde ja til sharia-sheik

Solgte til sharia-sheik: Nu er statens vaccinefabrik i skattely 

Brugte 30 mio på at finde sharia-sheiken 

Sådan reddede politikerne vaccine-fabrik: Tog penge fra psykisk syge

Staten giver vild rabat: Sharia-sheiken sparer mindst 88 mio. kr. i husleje

Pengene vælter ud: Svinedyr rapport anbefalede vaccine-salg

Først røg Dong: Corydon bag salg af vaccinefabrik

DF'er klager over ministre i vaccine-sag: 'De vasker hænder'

Sundhedsminister erkender: Kendte ikke til sharia-sheikens rabiate præst

Hemmelige dokumenter afslører: Sharia-sheik fik 270 mio. kr. i rabat 

Se hemmelighederne: Skjult rapport afslører rabat til Sharia-sheiken

Politiker om vaccine-salg: - Sindssyg dårlig handel 

Minister efter Ekstra Bladets vaccine-afsløringer: Kom og se hemmelig rapport 

Forstår det ikke
Professoren mener også, at politikerne burde havde overvejet, om tidspunktet var det rigtige for et salg.

- Når det nu har vist sig, at man ikke kunne få mere for det, så må man jo også spørge sig selv, om det også er fornuftigt at sælge på nuværende tidspunkt, siger han.

Se også: Eksperter efter vaccinesalg til saudier: Frygter for sikkerheden

Også i SF, der ikke er med i aftalen om salget, ryster sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen på hovedet over de mange penge brugt på konsulenter.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan bruge så mange penge på at finde en køber. Det er uden for min fatteevne, at det skal koste så meget, siger hun.

- Generelt er vi bekymrede over det her salg. Både på grund af køberne og bestemt også prisen. Det her med at sætte til salg for enhver pris hører ingen steder hjemme.

Ikke flere kommentarer
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) svarer i en mail til Ekstra Bladet:

- Jeg har ikke yderligere kommentarer til salgsprocessen, som har kørt siden 2014, hvor SR-regeringen iværksatte den med bred opbakning i Folketinget som konsekvens af massive underskud i vaccineproduktionen hos SSI, og hvor køen af potentielle købere desværre var kort, og hvor mange af de forhold, du spørger til, fandt sted, længe inden jeg blev sundhedsminister.

Det saudiarabiske firma har i forbindelse med købet også fået en ordre fra den danske stat om at levere vaccine til det danske børnevaccinationsprogram i de næste 30 måneder.

Se også: Solgte til sharia-sheik: Nu er statens vaccinefabrik i skattely

Et nyt skilt ved hovedindgangen til Statens Serum Institut viser, at AJ Vaccines, der er ejet af saudiarabiske Aljomaih Group, er flyttet ind på Seruminstituttets grund på Amager. Foto: Linda Johansen
Et nyt skilt ved hovedindgangen til Statens Serum Institut viser, at AJ Vaccines, der er ejet af saudiarabiske Aljomaih Group, er flyttet ind på Seruminstituttets grund på Amager. Foto: Linda Johansen

Sheik Muhammed Taqi Usmani spiller en fremtrædende rolle i Aljomaih-dynastiet, som nu står produktionen på Statens Serum Instituts tidligere vaccine-fabrik. Han er langt fra imponeret af danskerne, som han tidligere har opfordret til boykot mod. Foto: Polfoto Ekstra Bladet+ Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen