Samfund

Skud og slåskampe: 'Naboer fra helvede' fanget på kamera

Amerikansk familie filmede deres naboers forfærdelige opførsel gennem to år. Se hvad de fangede herunder

Her truer en af naboerne en uvelkommen gæst med en pistol. Se flere øjeblikke med 'naboerne fra helvede' længere nede i artiklen.
1/2
Næste »

Hvis din nabo giver dig grå hår i hovedet, så bør du overveje at se videoerne i artiklen her. De vil nemlig med al sandsynlighed give begrebet 'naboer fra helvede' en hel ny betydning.

Videoen er filmet af en unavngiven familie fra byen Tulsa i den amerikanske delstat Oklahoma. Familien måtte gennem mere end to år døje med naboernes mildest talt alternative livsstil, og som man kan se i optagelserne, har familien lagt øjne og ører til lidt af hvert.

Naboerne havde blandt andet besøg på alle tider af døgnet af folk, som de ofte kom op at skændes eller slås med. Som man kan se herunder, var de ikke blege for at lade konflikterne udspille sig i forhaven, hvor alle andre på vejen kunne følge med:

Ved et enkelt tilfælde blev en af de uidentificerede naboer oven i købet filmet, mens han jagede en uvelkommen gæst på flugt ved at true med en pistol. Se episoden over artiklen.

Naboerne kunne dog også finde på at vende skydevåbnene mod sig selv. I optagelsen herunder kommer to af dem hjem og konstaterer, at en anden beboer angiveligt er blevet skudt. 'Åh gud, han har skudt sig selv i hovedet' kan man høre kvinden sige, da hun kommer hjem, og kort inden kunne man høre et skydevåben blive affyret inde i huset:

Efter to år besluttede familien sig for at flytte væk fra de forfærdelige naboer, og i den forbindelse valgte de at dele et lille udpluk af naboernes opførsel med internettet. Se den 23 minutter lange video med naboernes 'største øjeblikke' herunder:

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen