Slagerteristrejker rammer danske kunder: Der kommer til at mangle kød

Flere slagterier efter urafstemning strejker, og det kommer til at gå ud over kunderne

(Foto: Ole Steen/Polfoto)
(Foto: Ole Steen/Polfoto)

En stor del at Danish Crowns slagteriarbejdere har nedlagt arbejdet for at vise deres utilfredshed med den netop indgåede overenskomst. Det skriver Danish Crown på sin hjemmeside.

Og det nedlagte arbejde får konsekvenser for danske kunder.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, vi står i lige nu. De kommende dage vil vores kunder, og i sidste ende forbrugerne i både Danmark og udlandet, komme til at kigge langt efter vores varer. Samtidig har vores leverandører rigtig mange slagteklare grise gående i deres stalde, så arbejdsnedlæggelsen giver ikke bare Danish Crown problemer, siger Søren F. Eriksen, CEO i Danish Crown Pork.

Mæglingsskitse
Det er DI, der har forhandlet overenskomsten på vegne af Danish Crown og de øvrige danske slagterier. DI og Fødevareforbundet NNF kunne ikke nå til enighed om en ny overenskomst. Derfor endte forhandlingerne hos Forligsmanden.

- Mæglingsskitsen betød blandt andet, at reglerne om systematisk overarbejde også blev aktuelle for Danish Crowns medarbejdere. Derfor satte vi os allerede i sidste uge sammen med de tillidsvalgte, hvor vi gennemgik mæglingsskitsen og diskuterede de mulige konsekvenser. På baggrund af mødet konkluderede vi i fællesskab, at det nærmest er utænkeligt, at Danish Crown kan komme i en situation, hvor det giver mening at benytte sig af systematisk overarbejde. Men det var desværre ikke nok til at undgå arbejdsnedlæggelser, siger Søren F. Eriksen.

Bagud i forvejen
På grund af påsken er Danish Crown i forvejen bagud med slagterierne af grise, og efterslæbet vokser nu time for time, lyder det.

Helt konkret betyder arbejdsnedlæggelserne, at over 100 kunder ikke får leveret de varer, de har bestilt. Samtidig har 250 landmænd fået aflyst afhentning af grise.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen