Smart affaldssystem brudt sammen i prisvindende byggeri

Det smarte affaldssystem i Isbjerget i Aarhus er brudt sammen. I stedet må beboerne nu selv bære det ned

Isbjerget har blandt andet vundet en pris for årets bedste boligbyggeri i det ansete arkitektur-magasin Arch Daily. Værre ser det ud med byggeriets smarte affaldssystem. Foto: Carsten Andreasen
Isbjerget har blandt andet vundet en pris for årets bedste boligbyggeri i det ansete arkitektur-magasin Arch Daily. Værre ser det ud med byggeriets smarte affaldssystem. Foto: Carsten Andreasen

Det smarte affaldssystem i det prisvindende byggeri Isbjerget på det bynære havneareal Aarhus Ø er brudt sammen. I stedet må beboerne selv bære skraldet ned til en container ved p-kælderens indgang. Det skriver Lokalavisen.

- Vi er rigtig kede af det. Det har stået på i lang tid, og vi arbejder på at få det løst, siger Erik Bundesen om sammenbruddet, der har stået på i knap to måneder.

Erik Bundesen er formand for Isbjergets ejerforening og projektchef hos DEAS, der administrerer ejendommen.

- Når man betaler en høj husleje, så synes man selvfølgelig, at det er hamrende irriterende at skulle bære sit affald ned i en container. Det var ikke det, der var meningen. Det er rigtig irriterende, og vi kan kun beklage, siger han til Lokalavisen.

Oprindeligt skulle beboerne bare træde ud af lejligheden, hvor de kunne smide affaldet i en skakt, men der er trængt vand ind i rørsystemet, så skraldebilen kan ikke suge affaldet ud. En fejl, der ifølge Erik Bundesen har taget lang tid at lokalisere.

Direktøren for Dansk Skraldesug, der står bag systemet, har ikke rigtig lyst til at kommentere sammenbruddet, men siger dog alligevel:

Ja, der har været og er et problem, men der er ikke noget dramatisk i det. Det undrer mig, at det skulle have pressens bevågenhed, at der er en skraldespand, som ikke virker, men jeg kan forsikre, at vi ikke løber fra noget ansvar, siger direktør Frank Frederiksen til Lokalavisen.

Erik Bundesen tør ikke gætte på, hvornår beboerne i Isbjergets 208 lejligheder igen slipper for at bære skraldet ned.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen