Sophie har fået tilsendt 700 døde pindsvin

Højsæson for liderlige og døde pindsvin: Det vidste du ikke om de piggede rovdyr - bliv klogere med Danmarks eneste pindsvineekspert

Sophie Lund Rasmussen er på stikkerne, når hun får færten af pindsvin. Foto: Tue Sørensen
Sophie Lund Rasmussen er på stikkerne, når hun får færten af pindsvin. Foto: Tue Sørensen

Sophie Lund Rasmussens mand har fået nok. Nok af døde pindsvin, pindsvinelort- og savl i fryseren.

Heldigvis har Danmarks førende og eneste pindsvinekspert fået hjælp af både mor og svigermor, som over et års tid har haft kummefrysere fyldt med døde dyr.

Sophie Lund Rasmussens mors fryser med 94 døde pindsvin. Foto: Privat
Sophie Lund Rasmussens mors fryser med 94 døde pindsvin. Foto: Privat
 

At romantiske stunder tit må vige, når den 31-årige kone får færten af pindsvin og kaster sig ind i en busk for at studere de små kræ, lever Sophie Lund Rasmussens mand fint med.

- Så kommer jeg ud og ligner en skovtrold med kviste i håret og jord i ansigtet. Jeg er ret bidt af arbejdet med pindsvin, fortæller Sophie Lund Rasmussen, biolog og ph.d.-studerende på Biologisk Institut på Syddansk Universitet, til Ekstra Bladet.

Trods begejstringen for pindsvin, navngiver Sophie Lund Rasmussen dem ikke: - Jeg er nødt til at være seriøs, selv om det er svært at lade være. Så de hedder f.eks. 'P1', 'P2' osv.
Trods begejstringen for pindsvin, navngiver Sophie Lund Rasmussen dem ikke: - Jeg er nødt til at være seriøs, selv om det er svært at lade være. Så de hedder f.eks. 'P1', 'P2' osv.
 

Ved at kløjs i døde dyr
Men nu behøver hun heller ikke flere pindsvinelig til sin forskning, som skal gøre gøre os klogere på de piggede små rovdyr.

- Jeg er ved at kløjs i døde pindsvin, griner forskeren, som ved hjælp af danskerne fået tilsendt omkring 700 døde dyr af forskellig beskaffenhed - nogle helt flade efter mødet med en bil, andre i mere eller mindre forrådnet udgave - en gang med maddiker væltende rundt i kroppen.

- Jeg havde aldrig selv kunnet indsamle 700 pindsvin uden hjælp. Folk har virkelig været entusiastiske, lyder takken for den nu afsluttede indsamling.

Sophie Lund Rasmussen har fra barnsben været vildt fascineret af pindsvin: - For det første har de pigge. De ligner ikke nogen andre dyr. Det er sejt, de er så tillidsfulde, og man kan komme helt tæt på dem i naturen. En fugl ville flyve sin vej. En ræv løbe sin vej. Når jeg kommer tæt på et pindsvin, stivner det for at undgå at blive opdaget. Det virker sjældent, og så ruller det sig ofte sammen, så man kan stå og beundre det, siger forskeren. Foto: Pia Burmølle Hansen
Sophie Lund Rasmussen har fra barnsben været vildt fascineret af pindsvin: - For det første har de pigge. De ligner ikke nogen andre dyr. Det er sejt, de er så tillidsfulde, og man kan komme helt tæt på dem i naturen. En fugl ville flyve sin vej. En ræv løbe sin vej. Når jeg kommer tæt på et pindsvin, stivner det for at undgå at blive opdaget. Det virker sjældent, og så ruller det sig ofte sammen, så man kan stå og beundre det, siger forskeren. Foto: Pia Burmølle Hansen
 

Nu er arbejdet med at undersøge organer, genetik, tænder, indvolde og andet i gang - du kan bl.a. følge med i projektet her:

- De døde skal bruges til at forstå de levende. Hvis vi forstår pindsvinenes udfordringer, kan vi bedre målrette indsatsen for at bevare dem i naturen. De skal undersøges for kræft, gift i kroppen, bakterier og indavl. Vi tager 33 prøver fra hvert indsamlet trafikdræbt pindsvin, med mindre de er helt flade. Så er det kun et par stykker.

Sophie Lund Rasmussen (her i pindsvinesweater) sender en stor tak til de danskere, som har hjulpet med at indsamle 700 pindsvin til forskningsprojektet, som skal gøre os klogere på de piggede rovdyr. Foto: Tue Sørensen
Sophie Lund Rasmussen (her i pindsvinesweater) sender en stor tak til de danskere, som har hjulpet med at indsamle 700 pindsvin til forskningsprojektet, som skal gøre os klogere på de piggede rovdyr. Foto: Tue Sørensen
 

Liderlige hanner kommer galt af sted
I Danmark er pindsvin fredede, men der ikke er dokumentation for, at bestanden er nedadgående. I England er den dog faldet med 30 procent på ti år, og der er ifølge Sophie Lund Rasmussen ingen grund til at tro, at det er anderledes her i landet.

- Det er meget alvorligt. Englænderne sammenligner udrydningsraten for pindsvinene med den for tigrene.

Der bliver obduceret pindsvin på livet løs. Foto: Privat
Der bliver obduceret pindsvin på livet løs. Foto: Privat
 

Uanset mængden af danske pindsvin, lader rigtig mange lige nu livet. Især hanner bliver dræbt, når de bevæger sig ud i trafikken for at gøre kur til pindsvinedamerne.

- Det er parringssæson, og hannerne bliver kørt over, når de søger ind i områder, de ikke kender så godt i jagten på damer. De er ikke så påpasselige, som de ville være normalt, siger Sophie Lund Rasmussen, som vurderer, at hannernes letsindighed kan skyldes flere ting.

Blandt andet, at de er skrupliderlige.

Går vildt for sig
Pindsvinenes kærlighedsliv har da også undergået Sophie Lund Rasmussens undersøgelser. Som del af hendes næsten altopslugende interesse for pindsvin har hun sat radiosendere på de små dyr for at følge deres gøren og laden.

- Jeg fandt ud af, at en lokal pindsvinebestand mødtes på et engområde. Det fortæller mig, at hunnerne også leder efter hannerne.

Når de brunstige hanner levende over vejen for at kaste sig over en hun, spilder den langtfra tid med et blidt og kærligt forspil.

- Det går vildt for sig. De hvæser og skændes, før de korpulerer, siger Sophie Lund Rasmussen, som tilføjer, at selve akten foregår ligesom, når hunde parrer sig.

Vildt fascinerende
Selv om Sophie Lund Rasmussens studie lige nu er koncentreret om undersøgelser af døde pindsvin, afholder hun sig ikke fra at studere de levende dyr.

- Flere af vores venner har lige købt hus, og der er jeg selvfølgelig også nødt til som det første at gå en tur i haven for at kigge efter pindsvinelort og reder og instruere dem i, hvordan de skal behandle dem, hvis der er pindsvin.

'Hvad fanden laver du?'
Den evige jagt på pindsvin har også ført pinlige episoder med sig:

- Jeg hørte en han, som jeg fulgte via radiosendere, der lå og stønnede bag indhegningen til en børnehave. Jeg tænkte: 'Han er ved at dø. Jeg er nødt til at redde ham'. Så kravlede jeg over hegnet i bedste agentstil, fortæller Sophie Lund Rasmussen, som i mørket pludselig stod ansigt til ansigt med ikke et, men to pindsvin, som var i fuld gang med det frække.

Hannen kiggede på hende med et blik, der sagde: 'Hvad fanden laver du?'

Først da gik det op for pindsvineforskeren, at børnehaven, hun var 'brudt ind hos', havde videoovervågning - hun har dog aldrig hørt noget for optrinnet, men forestiller sig, at børnehaven har fået sig et godt grin dagen efter.

Der bliver forsket for fulde sejl i pindsvin på Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Foto: Privat
Der bliver forsket for fulde sejl i pindsvin på Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Foto: Privat
 

Ni ting, du (måske) ikke vidste om pindsvin:

1. De har ret lange ben. Det ser man ikke, når de tøffer rundt på græsset, men når de sætter i løb, går det stærkt.

2. Under parringsspillet udstøder de nogle gruopvækkende skrig, der kan lyde som en baby eller en kat i nød. Det lyder drabeligt. I udlandet har politiet fået anmeldelser af stønnere, hvor det har vist sig, at der var tale om pindsvin, der korpulerer. Også her i landet har pindsvinene givet anledning til alarmopkald - f.eks. i 2013 i Roskilde.

Se også: Tilkaldte politiet: Pindsvin dyrkede sex

3. Pindsvin bevæger sig flere kilometer om natten, men ser ikke særlig godt. De bruger hørelsen, føle- og lugtesansen og har knurhår ligesom katte og hunde. De har en kedelig tendens til at falde ned i lyskasser - f.eks. ved kældervinduer, hvor de kan ligge og dø. Finder du et nødlidende pindsvin, så sørg for god hygiejne, hvis du samler det op. Ring til Dyrenes Beskyttelse (1812), hvis du er i tvivl om dyret tilstand.

4. De færreste ved, at pindsvin vågner af vinterhi ca. hver niende dag. Nogle gange vågner de op, vender sig om og sover videre, men de kan også stå op og skifte redde og finde mad. At man ser et pindsvin i dens dvaleperiode, er det ikke ensbetydende med, at det er døden nær.

5. Forskerne ved ikke, hvor gamle pindsvin i gennemsnit kan blive, men Sophie Lund Rasmussen håber, at hun kan komme svaret nærmere. Hun undersøger det ved at skære i døde pindsvins kæbeknogler, som afslører nogle vækstzoner, ligesom træ har årringe.

6. Pindsvinets største fjender er mennesket. Vi bygger veje, der skaber forhindringer i landskabet. Pindsvin bliver kørt over og risikerer indavl, hvis de ikke tør at bevæge sig over vejen. Det giver gener med sygdomme og svage skravl. Vi bor i for pæne haver med kort græs, ingen kvasbunker eller planter, men fliser. Så giver vi hækken med kanttrimmeren, bruger rotte-, muse-, snegle- og ukrudtsgift. Pindsvinet er ådselsædere og æder mus og rotter, som ikke dør lige med det samme, når de har fået gift. Landbruget med store maskiner og sprøjtning truer også pindsvinene. Af dyrefjender kan nævnes grævlinger, som kan åbne et sammenrullet pindsvin med de lange kløer og spise det som et stykke melon, store hornugler, som dog ikke findes på Sjælland, og sommetider ræve og hunde.

7. Pindsvineunger fødes helt nøgne uden pigge. Allerede, når de er tre-fire uger kommer de med deres mor ud af reden for at søge føde. Efter seks-syv uger er de på egen hånd.

8. Har du pindsvin i haven, behøver du ikke at fodre det, hvis der er god adgang til regnorme, insekter og snegle og mulighed for at bygge rede - f.eks. en kompostbunke, grene eller en palle, hvor de kan søge læ.

9. Skal pindsvinet have en godbid, så giv den kattemad og ikke mælk og fløde. I stedet for at have en skål med foder, så kast f.eks. kattepiller rundt i haven, for 20 pindsvin, som spiser af samme skål, udgør en stor smittefare. - De er nogle små 'svin', der risikerer at smitte hinanden med infektioner, hvis de alle spiser af samme skål. Blandt andet fordi de kan finde på at skide hvor de spiser. Og så risikerer de at dø på stribe, siger Sophie Lund Rasmussen.

Her poder Sophie Lund Rasmussen pindsvin for MRSA (methicilinresistente stafylokokker). Foto: Privat
Her poder Sophie Lund Rasmussen pindsvin for MRSA (methicilinresistente stafylokokker). Foto: Privat
 

1 af 9 Sophie Lund Rasmussen har fra barnsben været vildt fascineret af pindsvin: - For det første har de pigge. De ligner ikke nogen andre dyr. Det er sejt, de er så tillidsfulde, og man kan komme helt tæt på dem i naturen. En fugl ville flyve sin vej. En ræv løbe sin vej. Når jeg kommer tæt på et pindsvin, stivner det for at undgå at blive opdaget. Det virker sjældent, og så ruller det sig ofte sammen, så man kan stå og beundre det, siger forskeren, som trods sin begejstring for dyrene, ikke navngiver dem. Foto: Pia Burmølle Hansen
2 af 9 Der bliver forsket for fulde sejl i pindsvin på Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Foto: Privat
3 af 9 En indsamlingsstander, da Sophie Lund Rasmussen stadig samlede døde pindsvin ind. Indsamlingen er slut. Foto: Privat
4 af 9 Trods begejstringen for pindsvin, navngiver Sophie Lund Rasmussen dem ikke: - Jeg er nødt til at være seriøs, selv om det er svært at lade være. Så de hedder f.eks. 'P1', 'P2' osv. Foto: Pia Burmølle Hansen
5 af 9 Her poder Sophie Lund Rasmussen pindsvin for MRSA (methicilinresistente stafylokokker). Foto: Privat
6 af 9 Der bliver obduceret pindsvin på livet løs. Foto: Privat
7 af 9 Sophie Lund Rasmussens mors fryser med 94 døde pindsvin. Foto: Privat
8 af 9 Sophie Lund Rasmussen (her i pindsvinesweater) sender en stor tak til de danskere, som har hjulpet med at indsamle 700 pindsvin til forskningsprojektet, som skal gøre os klogere på de piggede rovdyr. Foto: Tue Sørensen
9 af 9 Sophie Lund Rasmussen er på stikkerne, når hun får færten af pindsvin. Foto: Tue Sørensen
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen