Strømmen er gået i Randers

Der er problemer med både elnettet, bredbånd og fjernvarmen i Randers, meddeler det lokale elselskab - først klokken 18 ventes normale tilstande igen

Foto: Jesper Voldgaard
Foto: Jesper Voldgaard

TIP OS: Bor du i Randers og kender mere til sagen? Del informationer via 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Borgerne i Randers mistede lørdag strømmen.

Ifølge en akut driftsstatus på elselskabet Verdo's hjemmeside - og flere læserhenvendelser til Ekstra Bladet - er strømmen gået:

'Grundet problemer på elnettet, vil strømmen være periodisk afbrudt i store dele af Randers,' lyder beskeden.

TV2 Østjylland fortæller, at det både er strøm, bredbånd og fjernvarmen, der er berørt.

- Der er jo ingen strøm i Randers overhovedet, siger en af arrangørerne for den igangværende Randers Ugen, Leif Bressum, og melder om 'kaotiske tilstande' til tv-stationen.

Amtsavisen Randers fortæller, at selv om strømmen langsomt kommer tilbage, så har beredskabet fået travlt:

- Vi kører rundt og tjekker brandmelderanlæg.

- Vi har fået fejlmeldinger fra 50-75 anlæg, fordi strømmen er væk, siger indsatsleder Christian Nøddelund til avisen.

Lyskryds virker ikke
Hos Østjyllands Politi er meldingen, at strømmen naturligvis også er gået i adskillige lyskryds, men at man afventer elselskabets hjælp.

Det ventes ifølge TV2 Østjylland, at strøm og varme langsomt kommer tilbage, men at problemerne kan vare frem til klokken 18, da det tager tid at sætte systemet i gang igen.

Ifølge en læserhenvendelse til Ekstra Bladet skulle strømmen være på vej tilbage i den sydlige del af Randers igen.

Tidligere i år var Randers også uden strøm i store dele af byen.

TIP OS: Bor du i Randers og kender mere til sagen? Del informationer via 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen