Samfund

Susanne rejser med sine børn uden for skoleferien: - Jeg er ligeglad

Fremover vil Susanne Kongsbach hvert år tage sine børn ud af skolen i et par uger for at rejse

  • Susanne Kongsbach fra Høng tager sine børn med ud at rejse uden for skoleferien. (Privatfoto)
Susanne Kongsbach fra Høng tager sine børn med ud at rejse uden for skoleferien. (Privatfoto)

Pjat.

Det er, hvad 45-årige Susanne Kongsbach mener om modstandernes argumenter, når det kommer til at rejse med børnene uden for skoleferierne.

Hvert år vil hun tage sine to børn, der lige nu går i tredje klasse, ud af skolen i to uger for tage på ferie. Og det er ligegyldig, hvad politikere, lærere eksperter og skoleleder synes.

- Det er ikke, fordi jeg vil stille mig på tværs eller bare vil være autonom, men det er af hensyn til børnene, siger Susanne Kongsbach, der kommer fra Høng.

Susanne Kongsbach er skilt fra sin mand, og tidligere har de hvert år deles om at tage børnene med på ferie. Det har blandt andet medført, at børnene har været væk i alle ugerne, og ifølge den 45-årige mor tager det hårdt på hendes børn, at de altid er på farten.

Se også: Ekspert: Utidige ferierejser skader børnene

Se også: Forældrene bestemmer: Skoler kan ikke sige nej til utidige ferierejser

Skadeligt at være væk
Tidligere i dag kom det frem, at der i hver klasse er mindst tre elever væk på ferie uden for skoleferierne hele tiden. Det har afgivet mange reaktioner, blandt andet at det skulle være skadeligt i forhold til børnenes læring at være væk fra skolen i længere tid, samt at det skader fællesskabet i klassen.

Har du taget dine børn ud af skolen for at holde ferie. Sker det ofte eller er der tale om længere perioder, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Men det giver Susanne Kongsbach ikke meget for.

- Alternativet er, at hvis jeg ikke vil overbelaste mine børn, så skal jeg lade være med at rejse med dem. Og jeg vil gerne på rejse med mine børn. Også for min skyld.

Se også: Skolerne siger o.k. til elevernes mange ferierejser

Skidt for fællesskabet
Det, der har fået Susanne Kongsbach mest op i det røde felt, det er udmeldingen om, at det skulle være et problem for fællesskabet, at et par børn i hvert klasse var væk.

- Jeg synes, der er langt alvorligere problemer at tage fat på i folkeskolen, end at et par elever tager på ferie uden for den normale skoleferie. Det er noget pjat, og jeg synes, det er fejlramt.

Niels Egelund, professor og centerleder på center for strategisk uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet giver den 45-årige mor fra Høng ret i, at det er noget pjat, at rejserne skader fællesskabet og undervisningen.

- Der er også altid børn, der eksempelvis ligger syge med influenza, så jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne skade de andre børns indlæring.

Har du taget dine børn ud af skolen for at holde ferie. Sker det ofte eller er der tale om længere perioder, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen