Svensk grænsekontrol kan ramme dansk vækst

Længere rejsetid for øresundspendlere kan dæmpe svenskeres lyst til at arbejde i Danmark, mener DA og DE.

Det økonomiske opsving i Danmark kan blive svækket af den svenske grænsekontrol, som fra mandag er en realitet.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Erhverv (DE) ifølge dagbladet Børsen.

Id-kontrollen for rejsende fra Danmark mod Sverige vil ifølge et skøn fra Øresundsinstituttet betyde, at rejsetiden bliver øget med op til 50 minutter, og det kan gøre det sværere for danske virksomheder at rekruttere svenskere.

- Vi kan allerede i dag konstatere, at mangel på arbejdskraft er et problem, og hvis svenskerne ikke vil arbejde i Danmark på grund af længere transporttider, så bliver problemet endnu større, og det er en alvorlig situation for Danmark, siger Penille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, til Børsen.

En opgørelse fra DA viser, at knap 7800 svenskere arbejder i Danmark uden at bo her. Langt størstedelen menes at tage turen over Øresund dagligt.

Og da den økonomiske vækst i København samtidig er højere end i resten af landet, vil det ramme ekstra hårdt, hvis manglen på arbejdskraft i hovedstadsområdet vokser.

Underdirektør i Dansk Erhverv Niels Milling deler DA's bekymring.

- Hvis manglen på arbejdskraft bliver endnu værre, så rammer det vores konkurrenceevne, og så risikerer vi, at den gode udvikling, som dansk økonomi er inde i, bliver udfordret, siger han til Børsen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Intimbarberede har flere kønssygdomme
Pigtråd og låste døre
Julie udlever juledrøm
Kriminalforsorgen anerkender lukkethedsproblem
Mindre is kan udrydde hver tredje isbjørn
Klar til ny lufthavn: Uddanner egne flyveledere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen