Samfund

Sygeplejersker: Penge alene løser ikke overbelægning

Hvis pengene bruges rigtig, kan 400 millioner til sygehusene gøre en forskel, siger Dansk Sygeplejeråd.

Regeringens planer om at bruge 400 millioner kroner på blandt andet flere læger og sygeplejersker på de medicinske afdelinger på de danske sygehuse kan betyde en stigning i kvalitet, hvis pengene bruges rigtigt.

Det siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Hun opfordrer til, at politikerne grundigt overvejer, hvordan pengene bruges til at løse årsagerne til overbelægning i stedet for blot at flytte patienterne rundt på sygehusene.

- Det nytter ikke noget at flytte patienterne rundt på forskellige afdelinger for at fjerne dem fra gangene.

- Vi skal tænke i høj kvalitet, så vi hjælper patienterne ud af sygehusene på en god måde, og så vi værner om medarbejderne. De skal ikke stille op hver morgen i forhallen som daglejere for at få at vide, hvilken afdeling de skal være på, siger Grete Christensen.

Et af problemerne opstår, når ældre patienter kan drage fordel af at modtage den sidste del af behandlingen i hjemmet eller på plejehjemmet.

Her skifter patienten nemlig mellem regionerne, der driver sygehusene, og kommunerne, der driver eksempelvis hjemmepleje og plejehjem.

Manglende koordination i den overgang kan føre til, at patienter ligger på sygehuset unødvendigt længe, fordi de kommunale tilbud ikke har plads til dem. Derudover er det meget forskelligt, hvilke patienter kommunerne vil tage imod.

- Det vil hjælpe gevaldigt, hvis man får en mere ensartet tilgang til, hvilke patienter der kan udskrives hvornår, siger Grete Christensen.

Regeringen vil hæve den pris, som kommunerne betaler til regionerne for at have en patient liggende på et sygehus, mens kommunen finder plads til patienten. Det skal få kommunerne til at blive hurtigere til at handle.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen