T-shirt skal holde kvinder væk fra ung kvindes fyr: Se hvad hun skrev på den

Hold jer væk fra min fyr - 22-årige Jake Tolliver skal på mandetur til Kreta - han fik en helt speciel t-shirt med af sin kæreste

Hold jer væk fra min fyr, siger Korie, der har lavet en helt speciel t-shirt til sin kæreste Jake. (Foto: Polfoto)
Hold jer væk fra min fyr, siger Korie, der har lavet en helt speciel t-shirt til sin kæreste Jake. (Foto: Polfoto)

Når den 22-årige Jake Tolliver fra Bristol i England i slutningen af denne måned skal på mandetur til Malia på den græske ø Kreta, får han en helt speciel t-shirt med, der gør det muligt at spotte ham fra 500 meters afstand. Og t-shirten skal også, hvis det står til hans 18-årige kæreste Korie Hayward, medvirke til, at kvinder går i en lang bue væk fra ham. Og hvis de kommer for tæt på, så håber Korie, at de forstår budskabet. På t-shirten, hvor der er printet et billede af Korie står der nemlig følgende:

- Hvis du kan læse det her, er du for tæt på. Så hold dig venligst væk, viser et opslag, som hun har lagt op på Facebook.

Og på bagsiden af t-shirten har Korrie, der har en kun fire måneder gammel datter sammen med Jake. printet et billede af sig selv, hvor hun sidder sammen med sin lille datter. Og her har hun skrevet følgende:

- Jeg elsker mine piger, og jeg hader alle piger i Malia.

Det er kun for sjov
Korie, der selv har kreeret t-shirten,  insisterer ifølge den britiske avis Metro på, at det hele kun er for sjov. Det tog da også et stykke tid, før Jake kunne morskaben i Kories usædvanlige t-shirt.

- Nu synes han, at det er en rigtig sjov ide, og han har lovet at tage den på i løbet af rejsen til Kreta, fortæller Korie Hayward fra Bristol.

For at understrege, at det hele bare er en stor joke, fortæller Korie, at hun ikke ville have noget imod, at han efterlod t-shirten i Bristol. Men han har jo sagt, at den skal med i kufferten, så han kan lave lidt sjov med sine venner.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen