Tårnhøje lønninger: Finansfyrsterne tjener mere end alle andre

De gennemsnitlige lønninger i finanssektoren er de højeste i Danmark

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, er den bedst lønnede bankboss i Danmark. Foto: /ritzau/Lasse Kofod
Danske Banks topchef, Thomas Borgen, er den bedst lønnede bankboss i Danmark. Foto: /ritzau/Lasse Kofod

Vil du tjene mere end alle andre, bør du skaffe dig et job i finanssektoren - altså den sektor, der omfatter banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og så videre.

Her tjener de ansatte nemlig i gennemsnit mere end i alle andre danske sektorer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Den gennemsnitlige timeløn i finanssektoren er 345 kroner, mens den gennemsnitlige timeløn på tværs af det samlede arbejdsmarked er 255 kroner.

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Ekstra Bladet+ 47 danskere: Her er vores lønseddel

Dermed ligger den gennemsnitlige finans-timeløn 90 kroner over normalen.

Omvendt er de ansatte på hoteller og restauranter i gennemsnit de dårligst lønnede i landet.

Gennemsnitsløn stiger
Samtidig stiger gennemsnitslønnen i finanssektoren hurtigere, end den gør for resten af arbejdsmarkedet.

Sådan har det dog ikke altid været. Skruer man uret tilbage til tiden før finanskrisen, steg de finans-ansattes gennemsnitsløn nogenlunde i takt med resten af arbejdsmarkedet.

I 2008 - samtidig med finanskrisens indtog - begynder der dog at ske ting og sager. Her begyndte løngennemsnittet at stige hurtigere i finanssektoren end i resten af samfundet.

I forhold til første kvartal 2008 frem til første kvartal i år er lønningerne i finansverdenen i gennemsnit steget med 28 procent, mens den gennemsnitlige stigning for resten af arbejdsmarkedet er 19 procent i samme periode.

Professor: Det giver ingen mening

De høje lønninger i finanssektoren giver ingen mening for professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

- Jeg kan ikke se, hvorfor de ansatte i finanssektoren skal have mere i løn end andre sektorer, og hvorfor de skal stige mere i løn end os andre, siger han og gennemgår flere af de argumenter, der normalt kan forklare høje lønninger.

- Et klassisk argument er udbud og efterspørgsel. Hvis der mangler arbejdskraft, så bliver du nødt til at betale mere for den arbejdskraft, der er. Den finansielle sektor har over de seneste år fyret, så efterspørgslen er blevet mindre, mens udbuddet er blevet større. Så bør betalingen blive mindre. Men det er den ikke blevet. Det giver ikke markedsmæssig mening, siger professoren.

Han mener heller ikke, at baggrunden for lønfesten kan være, at sektoren som helhed har leveret virkelig gode resultater.

- Der må man bare sige, at det ikke er gået fantastisk. Det er faktisk gået så dårligt, at vi andre har måttet træde ind, siger han med henvisning til bankpakkerne.

Tjener milliarder
- Men bankerne har jo milliarder i overskud hvert år?

- Jo, men lad os se på Peter Straarup, der var direktør for Danske Bank i 14 år. I de første 12 år tjente han måske 140 milliarder kroner mere, end sin forgænger Knud Sørensen ville have gjort, hvis han var fortsat. Men de sidste to år, hvor han sad der, ramte finanskrisen, og der røg indtjeningen ned på det niveau, som det havde været tidligere. Så det kan godt være, at de tjener mange penge, men de tjener ikke så mange penge, som de plejer at gøre.

- Så man skal ikke bare se på de absolutte tal, men se det i forhold til tidligere?

- Ja, lige præcis. Og i den optik er der ikke noget, der gør, at de skal have meget i løn. Tværtimod.

Millionerne ruller: Bankbossernes lønninger

Interaktivt element

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Ekstra Bladet+ 47 danskere: Her er vores lønseddel

Finansformand: Det er udbud og efterspørgsmål

Finansforbundets formand Kent Petersen mener ikke, at der er noget galt med lønningerne i finanssektoren. Lønningerne er skabt ud fra de helt normale markedsmekanismer, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Vores overenskomster har sådan set været holdt i ro de seneste år, så det er et spørgsmål om, at udbud og efterspørgsel har trukket lønniveauet op. Men finanssektoren er todelt, når det kommer til løn: Der er nogle funktioner, der er særdeles højtlønnede, og der er nogle funktioner, som trækker helt normale lønninger.

- Hvad er det for nogle funktioner, der får de høje lønninger?

- Det er it-folk og folk, der dealer og handler med værdipapirer, og så videre. Der er meget stor efterspørgsel efter højt specialiserede medarbejdere i finanssektoren.

- En professor, som Ekstra Bladet har talt med, afviser, at udbud og efterspørgsel kan bruges som forklaring på de høje lønninger, fordi der har været flere fyrerunder i sektoren de seneste år. Hvad siger du til det?

- At han ikke har gjort sit arbejde godt nok. Ledigheden i finanssektoren er omkring 2,4 procent, hvilket på det almindelige arbejdsmarked svarer til, at der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Derudover er mange af de jobfunktioner, der er blevet nedlagt, på lavtlønsområdet, mens dem, der bliver ansat nu, er højtlønnede specialister. Når der samlede er færre medarbejdere, men andelen af specialiserede medarbejdere til en høj løn er større, så stiger det samlede gennemsnit naturligvis.

Lavere end andre lande
- Gennemsnitslønnen i finanssektoren begyndte at stige fra især 2008, hvor også finanskrisen ramte. Hvordan hænger det sammen?

- Man skal huske, at der ikke er tale om en stigning i den enkelte medarbejders lønudvikling, men at der derimod er tale om en stigning i den samlede gennemsnitløn.

- I overenskomsten for 2010 til 2012 lå vi endda lidt lavere end andre sektorer, men når man fyrer dem, der koster lidt og ansætter dem, der koster meget, så stiger gennemsnitslønnen. Så det er ikke et udtryk for en høj lønudvikling for den enkelte medarbejder.

- Kan du forstå, hvis der sidder nogle derude og tænker, at det ikke hænger sammen, at lønningerne i finanssektoren skal være så høje, når der samtidig er tale om en sektor, der er blevet reddet af skattebetalte bankpakker, og hvor bidragsatserne bare stiger og stiger?

- Både ja og nej. Man skal huske, at finanssektoren er en af de største bidragsydere rent skattemæssigt i forhold til sin størrelse, men jo jeg kan godt forstå, at nogle kan have svært ved at forstå alt det med enorme bonusser og høje lønninger.

- Med den adfærd som nogle virksomheder havde frem til 2008, så får man en situation, hvor folk har svært ved at forstå, hvad der foregår. Samtidig vil jeg sige, at lønniveauet i den danske finansielle sektor er lav i forhold til andre lande. Og der er ingen i den finansielle sektor, der får mere end de er værd og tjener ind til deres ledelser.

Ekstra Bladet sætter fokus på løn

Ekstra Bladet sætter i disse dage fokus på danskernes løn.

Hvad får en kassedame i løn? Hvor meget tjener elektrikeren og sygeplejersken? Og hvad med konsulenten, direktøren eller mureren, der arbejder på akkord? Hvad er deres arbejde værd, hvilken pensionsordning har de, og hvor meget har de at leve for hver måned?

47 vidt forskellige danskere står frem i Ekstra Bladet og viser deres lønsedler frem for at være med til at bryde et af Danmarks største tabuer - nemlig løn.

For rigtig mange danskere er løn nemlig ikke noget ’man snakker om’, selvom flere eksperter slår fast, at stort set alle ville have gavn af en mere åben dialog om løn.

Interaktivt element

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen