Thai-massør svarer igen: Vi vil have kærlighed

Fordomme om thailandske kvinder, der ser hvide som hæveautomater og lever for at varte mænd op, passer ikke, siger thai-massør

03:44
Her kan du se 55-årige Matthias Nissen , der blev forelsket i en 15 år yngre thailandsk kvinde, som var forelsket i hans penge

De fleste thailandske kvinder går efter kærlighed, men hvis man kun bevæger sig i nærheden af turisthoteller i Thailand, så vil danske mænd helt sikkert møde kvinder med penge på hjernen.

Sådan lyder det fra den 36-årige thai-massør med egen massageklinik i Holstebro, efter at hun læste om en en 55-årige dansk pensionist, som i Ekstra Bladet fortalte om hans oplevelser med en thailandsk kvinde, der prøvede at ruinere ham.

- Thailandske kvinder ser ikke hvide mænd som hæveautomater. Mange thai-kvinder er selvstændige, stærke og vælger partner af kærlighed. Nogle vælger efter penge, men jeg tror, det er ligesom i andre lande, siger Rojana Panthama til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Rojana Panthama i sin massageklinik, som danske mænd tror er et bordel. Privatfoto.
Rojana Panthama i sin massageklinik, som danske mænd tror er et bordel. Privatfoto.
 

Kup - 15. aug. 2015 - kl. 08:01 Sådan forsøgte thai-kvinde at ruinere Matthias

I turistområdet
Penge er motiv for nogle kvinder, og samtidig er det middel for nogle mænd, mener massøren.

- Nogle mænd fra Danmark tror, at de kan købe alt for penge, men det kan man ikke med de fleste thai-kvinder. Hvis man kun opholder sig i turistområdet, så skal man lige tænke på, hvad det er for nogle kvinder, som man møder, siger Rojana Panthama.

- Jeg kender mange thailandske kvinder, som ikke vil til Danmark, om de så fik betalt rejsen og opholdet.

Træt af fordomme
Hun læste artiklen om den danske mand her på siden, og besluttede sig for ikke at blande sig, selvom hun var uenig i den danske mands syn på thailandske kvinder. Manden sagde, at kvinderne var opdraget til at varte mændene op, og så vesterlændinge som hæveautomater.

Rojana har tidligere skrevet til Ekstra Bladet om danske mænd på stribe, som regner med at få seksuelle ydelser på hendes massageklinik, fordi de tror, at en massageklinikken også er bordel. Det er det ikke, og Rojana er godt træt af mændenes fordomme.

Se også: Thai-massør: Den næste der beder om 'happy end' får den klippet af

Massage er en ædel kunst og en oldgammel behandlingsform Thailand, som intet har med sex at gøre. Derfor gik hun med til at nuancere billedet, da Ekstra Bladet kontaktede hende.

- Manden i artiklen er for firkantet, men jeg kan godt forstå, at han bruger egne erfaringer til at bedømme folk. Det gør vi jo, men jeg vil ikke mene, at hans vurdering gælder de fleste thai-kvinder, siger hun.

- Det med, at kvinden skal varte manden op tilhører den gamle kultur i Thailand, som jo også gælder Danmark. I den nye kultur og generation arbejder begge i et parforhold og hjælper hinanden. Præcis som i Danmark, forklarer Rojana Panthama.

Hemmelig kæreste
Rojana Panthama laver tit sjovt med de mænd, som tror de kan købe sig til sex på hendes massageklinik. Det gjorde hun også en dag, hvor en mand fortalte, at han havde mange penge.

- Jeg havde en kunde, dengang jeg lige var blevet skilt, som sagde, at han havde mange penge. Jeg sagde for sjov, at han kunne kautionere for mig, da jeg skulle i banken.

- Det ville han gerne, men så skulle jeg også være hans hemmelige kæreste. Han skulle jo have noget for pengene, sagde han. Jeg afslog fuldstændig, og så så jeg ham aldrig igen, siger Rojana Panthama.

1 af 3 Medarbejderne i klinikken. Privatfoto.
2 af 3 - Jeg kender mange thailandske kvinder, som ikke vil til Danmark, om de så fik betalt rejsen og opholdet, siger Rojana Panthama. Privatfoto.
3 af 3 Rojana Panthama i sin massageklinik, som danske mænd tror er et bordel. Privatfoto.
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen