Til oktober: Asteroide flyver 'pokkers tæt' forbi jorden

Det europæiske rumfart-agentur ESA fortæller, at en asteroide på størrelse med et parcelhus vil flyve så tæt forbi jorden, at Månen er otte gange længere væk

Sådan så asteroiden ud forleden, da det lykkedes at spotte den gennem teleskop i Chile. Foto: ESA
Sådan så asteroiden ud forleden, da det lykkedes at spotte den gennem teleskop i Chile. Foto: ESA

En asteroide på størrelse med et parcelhus vil komme 'pokkers tæt' på jorden til oktober.

Det fortæller det europæiske rumfart-agentur ESA, skriver SkyNews.

Asteroiden, der har fået navnet TC4, vil blæse forbi jorden med stor fart og tæt på jordens overflade. Selv om det lyder faretruende, så vil asteroiden være 43.935 kilometer væk, når den er tættest på jorden. Det svarer til en ottendedel af afstanden til Månen.

De nærmeste satellitter, der er i kredsløb om jorden, vil asteroiden passere med 35.405 kilometer, skriver ESA.

- Den vil ikke ramme jorden. Det er det vigtigste, siger Detlef Koschny, som står i spidsen for et særligt team hos ESA, som forsker i objekter, som kommer tæt forbi jorden.

Asteroiden er vurderet til at være mellem 15 og 30 meter lang. Den passerede sidst jorden i oktober 2012. Dengang i dobbelt så stor afstand til jorden som nu, hvorefter den forsvandt igen.

Observationerne fra dengang afslørede, at asteoiden ville dukke op igen i oktober 2017. Men asteroidens kredsløb har været på en sådan måde, så det ikke kunne lade sig gøre at få verificeret oplysningerne.

Men nu har ESA's meget store teleskop i Chile spottet asteroiden og har fastlagt dens afstand til jorden, når den passerer tæt forbi.

- Det er pokkers tæt...Det er kun en lille forbi'er, siger Rolf Densing fra ESA's operationscenter i Tyskland.

- Så tæt på jorden, som asteroiden er nu, er jeg ret sikker på, at udregningerne er præcise og sikre...som betyder, at den vil ramme forbi, fortsætter han.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen