To danske F-16-fly krænker svensk luftrum

Sverige sender to fly på vingerne for at afvise danske fly, der uden tilladelse kort overflyver nabolandet

To danske F-16-fly har krænket svensk luftrum, oplyser det svenske forsvar.

De danske fly gennemførte torsdag en patruljeflyvning over den sydlige del af Østersøen.

Men det gik galt under en kort strækning syd for Sandhammaren øst for Ystad. Her fløj F-16-flyene uden tilladelse ind over Sveriges territorialgrænse.

Det svenske luftvåben sendte to fly op for at understrege, at de danske fly krænkede svensk område.

Det svenske forsvar skriver, at en rapport om hændelsen er sendt videre til regeringen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen