Transkønnet mand står frem med sine tapede bryster

24-årige Colter Alexander viser sin krop frem for at hylde sin rejse som transkønnet

For fire år siden begyndte 20-årige Sarah sin transformation. Foto: Colter Alexander / mediadrumworld.com
For fire år siden begyndte 20-årige Sarah sin transformation. Foto: Colter Alexander / mediadrumworld.com

Allerede som otte-årig vidste Sasha fra Denver i den amerikanske stat Colorado, at hun var født i den forkerte krop.

Men det var først som 20-årig, at hun begyndte at indetificere sig selv som en mand ved navn Colter Alexander. Det skriver Daily Mail.

Colter Alexander, der nu er 24 år gammel, står nu frem og fortæller om den ’smukke rejse’, det for ham har været - og stadig er - at skifte køn.

Da sandheden en dag stod lysende klart for ham, gik han fluks på nettet og søgte råd til, hvordan han hurtigst muligt kunne få testosteron og begynde at få sin krop til at ændre sig til den, han følte sig som indeni.

Her ses Colter Alexander før forvandlingen begyndte i 2011. Her var han netop blevet færdig med high school. Foto: Media Drum World
Her ses Colter Alexander før forvandlingen begyndte i 2011. Her var han netop blevet færdig med high school. Foto: Media Drum World
 

De seneste fire år har Colter Alexander således brugt en stor del af sine vågne timer på at rejse to timer hver vej til sine testosteron-behandlinger, og til at træne i fitnesscenter og gøre sin krop mere maskulin.

Inden for de næste par måneder planlægger den unge mand at få foretaget en bryst-rekonstruktion, men i mellemtiden har han benyttet tape til at stramme brysterne ind. Som en del af sin rejse viser han nu på sin Instagram-profil, hvordan det tager sig ud under trøjen, og afslører samtidig en imponerende sixpack, som er resultatet af den hårde, intense træning.

- Jeg foretog forandringen, fordi jo mere, jeg så mig i spejlet, jo mere deprimeret blev jeg. Mit liv var på hold, og jeg er ikke så god til at være stillestående, siger Colter Alexander.

- Testosteron har ændret mit liv hundrede procent. Det har boostet min selvtillid, gjort det muligt for mig at se min sande identitet i spejlet, og givet mig det mentale boost, som min depression havde franarret mig, fortæller han, og understreger, at han godt ved, at testosteron ikke er en kur – men en hjælp, der har skubbet ham i den rigtige retning.

På trods af sin nyvundne selvtillid har det ikke været let for ham at springe ud som mand foran familien. Men hans forældre, som han beskriver som værende meget traditionelle i deres tankegang, arbejder i små skridt på at vænne sig til navneforandringen og den ændrede krop.

Neat-o.

Et opslag delt af Colter Alexander (@coltarmstrongfitness) den

Noget, der i høj grad har gjort forvandlingen til en positiv rejse for Colter Alexander, er hans kone, som han mødte et par måneder efter han påbegyndte sine testosteron-behandlinger.

- Hun har været min ulitimative støtte gennem hvert mentalt sammenbrud. Hun hjalp mig hver af de nætter, hvor min frustration over mig selv blev for meget at bære, og hjælper mig fortsat med at vokse. Jeg kendte ikke til sand lykke, før jeg mødte en, som støttede mig gennem enhver prøvelse, fortæller Colter Alexander.  

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen