Samfund

Trods voldsom kulde: Danmark slipper (måske) nådigt fra rekord-El Niño

Alt pegede i retning af, at Danmark fik kærligheden at føle fra El Niño - men vi slipper formentlig billigt

  • Januar har stort set kun budt på frostgrader, men vi ser ud til at blive sparet for at blive ramt af globalt vejrfænomen. (Foto: POLFOTO)
Januar har stort set kun budt på frostgrader, men vi ser ud til at blive sparet for at blive ramt af globalt vejrfænomen. (Foto: POLFOTO)

Efter en usædvanligt varm december måned, nåede januar og 2016 knap nok at gå i gang, før termometret strøg under frysepunktet og tilsyneladende har problemer med at komme over igen.

Selvom vi herhjemme har nok at gøre med at holde varmen, har landene omkring Stillehavet haft lidt mere alvorlige vejroplevelser at kæmpe med som følge af vejrfænomenet El Niño, som i denne sæson har været blandt de kraftigste de seneste 20 år.

Selvom El Niño praktisk talt foregår på den anden side af jorden, hænder det også, at det har indflydelse på vejret herhjemme, nemlig ved at en kraftig El Niño betyder en koldere vinter herhjemme.

el-nino-waves-piers-ocean-seagulls-cafes.jpg Samfund - 18. maj 2015 Kraftig El Niño på vej: Sådan påvirker det Danmark

Og meget kunne i disse dage tyde på, at 'Drengebarnet' har fået sendt en masse kold luft ind over Danmark, og at vi dermed har fået en direkte effekt af den kraftige El Niño, men det er der ikke noget, der utvetydigt peger på.

- Der er en masse ting, der spiller ind på vores vejr, men vejret lige nu passer med konsekvensen af El Niño, også når man kigger længere vestpå, hvor det kommer fra. Problemet er bare, at hvis man skal tro på de seneste prognoser for den næste måneds vejr, så viser de, at det bliver varmere igen, siger Wilhelm May, der er klimatolog og specialist i El Niño hos DMI, til Ekstra Bladet.

- Så hvis det skulle være en direkte konsekvens af El Niño skulle kulden gerne holde ved lidt længere. Det at El Niño kan give koldere vejr er baseret på en helt vinter, for der er jo altid perioder, hvor det er lidt varmere og koldere, siger han.

Intet kan udelukkes
Selvom temperaturen ser ud til at stige allerede fra i næste uge, er der dog intet der endegyldigt kan udelukke, at vi ender med at konkludere, at El Niño har givet en koldere vinter.

- December var alt for varm, det kan vi hurtigt blive enige om. Og El Niño lader gerne vente på sig, så det passede egentlig fint, at det blev koldt her i januar. Og det kan ikke udelukkes, at det kommer igen lidt senere og påvirker vejret i februar og marts. Men de næste uger står i hvert fald på varmt vejr ifølge prognoserne, siger Wilhelm May.

Se også: Kraftig El Niño rammer op mod 50 millioner mennesker

Han understreger også, at det ved hver El Niño kun er en mulighed, at den kan have en indflydelse på vejret herhjemme.

- Fordi vi er langt væk er El Niño-påvirkningen meget skrøbelig, og der kan komme en masse andre ting i vejen. Men det ser ikke ud som om, at kulden bider sig fast, og derfor kan man nok godt indtil videre konkludere, at El Niño ikke har en påvirkning på vinteren, siger klimatologen.

I de områder, der befinder sig tættere på Stillehavet, hvor El Niño opstår, er effekten derimod væsentligt tydeligere. Det medfører blandt andet kraftig tørke i Indonesien og mindre regnfald under monsunen, mens der i Sydamerika falder større nedbørsmængder. Derudover ventes det også, at denne sæsons El Niño kan resultere i usædvanlig tørke i Afrika.

Derudover er store dele af USA i starten af året blevet ramt af usædvanligt uvejr som følge af det kraftige vejrfænomen.

Vejret i USA har budt på store mængder blæst, regn og sne som følge af den kraftige El Niño. (Foto: AP) Vejret i USA har budt på store mængder blæst, regn og sne som følge af den kraftige El Niño. (Foto: AP)  

Se også: Klimafænomenet El Niño vækker bekymring

En El Niño måles i styrke alt efter temperaturafvigelsen i den såkaldte Niño 3.4-region vest for det nordlige Sydamerika. I år har temperaturen været oppe på 2,9 grader over normalen.

Denne grafik viser en sammenligning mellem temperaturstigningen i den kraftige El Niño i 1997 (til højre) og denne sæsons El Niño. (Foto: AP) Denne grafik viser en sammenligning mellem temperaturstigningen i den kraftige El Niño i 1997 (til højre) og denne sæsons El Niño. (Foto: AP)  

- El Niño er nedadgående i intensitet nu, men den fortsætter som en kraftig El Niño vinteren ud. Lige nu er temperaturen på omkring 2,6 grader, men ifølge de seneste prognoser, jeg har set, går den i nul til næste sommer, siger Wilhelm May.

Modstykket til El Niño er El Niña, som betyder 'Pigebarnet', og i modsætning til El Niño forekommer det ved temperaturer under normalen i Niño 3.4-regionen. Begge fænomener er naturligt forekomne, og én af dem forekommer hvert år i en blid eller kraftig udgave.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen