Samfund

Trump: Vi vil kæmpe mod denne forfærdelige kendelse

Kun få timer før et nyt indrejse-forbud skulle træde i kraft i USA har en føderal dommer slået bremsen i og tilsidesat forbuddet

  • Foto: AP
Foto: AP

Kun få timer før et nyt indrejse-forbud skulle træde i kraft i USA har en føderal dommer slået bremsen i og tilsidesat forbuddet.

Kort før midnat tilsidesatte dommer Derrick K. Watson fra Hawaii indrejse-forbuddet og dermed står en svækket og ydmyget præsident Trump endnu engang tilbage.

Det reviderede forbud skulle være trådt i kraft ved midnat amerikansk tid.

Præsident Trump har reageret voldsomt mod dommerens kendelse.

Vi kæmper
- Vi skal kæmpe mod denne forfærdelige kendelse og vi går helt op i Højesteret. Vi skal vinde og sørge for sikkerheden for vore borgere, sagde Trump på et møde i Tennessee.

Trump fik meddelelsen om dommerens kendelse en times tid før han gik på scenen. Og det var ikke en munter præsident, som forklarede sine vælgere om forbuddet.

- Vi taler om nationens sikkerhed, tryghed og sikkerheden for vort folk, sagde Trump.

- Denne kendelse får os til at se svage ud. Og tror mig - det er vi ikke længere, fastslog Donald Trump.

Rettet mod bestemt religion
Dommer Derrick Watson begrunder sin beslutning med, at selv om islam ikke er nævnt med navn i indrejseforbuddet, så vil en objektiv iagttager "konkludere, at den præsidentielle ordre blev udstedt med det mål at være til ugunst for en bestemt religion".

Irak er ifølge det nye tiltag holdt ude af rækken af muslimske lande, hvorfra borgere ikke umiddelbart kan få tilladelse til at rejse ind i USA.

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Video: Derfor er Danmark i selskab med Rusland
KNR om sprogbrug: Vi kan gøre det bedre
Anders Stenbakken forlader Visit Greenland
Rejetrawler ramt af alvorlig maskinskade på åbent hav
Rettelse: Vælgermøde kom hele vejen rundt
Strid om fiskekvoter optrappes
sermitsiaq.ag